Kategorier
Aftensmad

Fødselsdagskonkurrence

KonkurrenceDen 30. september fejrer Sofies Spisekammer 1-års fødselsdag. Det hele startede en regnvejrsdag i september sidste år, og nu næsten 100.000 unikke besøgende, 100 opskrifter og over 200 likes på facebook senere må jeg sige, at det gået over al forventning!

Jeg vil gerne sige tak til jer alle sammen, som læser med, kommenterer og bruger mine opskrifter – I er seje og søde og uden al jeres positive feedback ville det slet ikke være lige så sjovt at blogge!

For at fejrer jer, der læser med, har jeg lavet en lille fødselsdagskonkurrence med et par lækre køkkenting fra Notre Dame, som er en af mine yndlingsbutikker med skønne køkkenting og fint porcelæn. Den heldige vinder får en praktisk tærteform i silikone, en fin lilla dejskraber og en god grillhandske – alle sammen ting som jeg selv har og holder af. 

For at deltage så skriv en lille hilsen i kommentarfeltet og fortæl mig om din yndlingsfødselsdagskage senest den 29. september kl. 12.00. Jeg annoncerer vinderen af gaven den 30. september kl.

35 kommentarer til “Fødselsdagskonkurrence”

Elsker din blog Sofie. Og bruger dine opskrifter ofte, både som de er og som inspiration 🙂

Jeg har side. Jeg flyttede hjemmefra for 10 år siden altid bagt to kager til min fødselsdag. En med chokoladecreme og hindbærskum og en mokkakage. I år har jeg dog fundet på noget nyt som jeg glæder mig meget til at præsentere min familie for og håber de bliver ligeså glade for son jeg selv er blevet. Den nye kage er nogle meget lette, lyse mandelbunde, det nederste lag creme er en mascarpone-vanille-limecreme og næste lag er en jordbærkompot. Den smager lidt henad en sommer tiramisu 🙂

Tusind tak for din blog, jeg glæder mig til et år mere.

Trine

Kære Trine

Mange tak – det jeg virkelig glad for at høre! Jeg glæder mig også til et år til 🙂

Det lyder virkelig lækkert med din sommertiramisu lagkage, det skal jeg helt sikkert prøve at lave på et tidspunkt!

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Tillykke med bloggens 1-års fødselsdag 🙂
Og sikke en fin konkurrence – jeg elsker også Notre Dame!
Min yndlingsfødselsdagskage er den, jeg kalder for Den Ultimative: en kanellagkage med smørcreme og karamelglasur udover. Den er simpelthen så skønt snasket og virkelig enkel-fin med danske flag og et enkelt lys i 🙂

Tillykke med bloggens fødselsdag 🙂
Min yndlingsfødselsdagskage er en brownie cheesecake med hindbær i 🙂
VH Simone.

Hej Sofie,
Wow! Det er flot hvad du har opnået af læsere og likes på kun et år! Tillykke med det!
Min yndlingslagkage er helt klart jordbær/hyldeblomstlagkage. Det er en traditionel lagkage med kagecreme, men med det lille lækre twist at du skal marinere jordbærrene i hyldeblomstsaft. Marinaden stænker du bundene med inden du lægger kagen sammen. Rigtig lækker!
Mvh Ulrika

Hej Ulrika

Tak – jeg er også stadig helt overvældet, når jeg tænker på det. Hyldeblomst og jordbær er også bare en vinderkombination- det kan være, at jeg skal prøve at se, om jeg kan finde sommerens aller sidste danske jordbær til en lagkage!

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Tillykke Sofie! og sikke dejligt, at du vil fejre denne begivenhed med fine gaver til dine læsere 🙂
Den bedste kage jeg kan blive forkælet med på min fødselsdag er min mors moccakage med den lækreste nøddebund og fantastisk cremefyld pyntet med små kandiserede violer 🙂
Hip hip hurraaaaaaaaaaaa!!!!!!!

Kære Sofie
Stort tillykke med din blog! Jeg elsker alt med chokolade og glasur – det er måske lidt trivielt, men det er altså bare toppen! Kram fra Kika

Kære Sofie.
Stort tillykke med bloggens 1 års fødselsdag! Glæder mig til at se hvad du finder på i år 2 🙂

Jeg elsker kage så meget, at jeg ikke har én enkelt yndling, der kommer på kagebordet hvert år. Det varierer, men jeg elsker kager med hindbær, citron eller rabarber og andre syrlige ingredienser.

MEN.. hvis jeg skal mindes den allerbedste fødselsdagskage, så er det nok min fars kagemand fra min barndom. Han lavede den engang til min lillebrors fødselsdag i en lidt mere “anatomisk korrekt” udgave, som han kaldte det. Jeg tror aldrig nogensinde, jeg har været så pinligt berørt – og så var det ikke engang min fødselsdag! Når jeg ser tilbage synes jeg faktisk, det er ganske sjovt og jeg tror så heller ikke at gæsterne overhovedet lagde mærke til den ekstra lille “tap” som kagemanden havde mellem benene. Sådan er det nok at blive ældre (og klogere..!?). Måske jeg skal bede min far om at bage en kagedame til min kommende 30 års fødselsdag. Det er heldigvis lidt sværere at lave kagedamer helt specifikt anatomisk korrekte, så det bliver nok ikke så pinligt for gæsterne..

Tillykke igen med bloggen.
Kh Sara

Kære Sara 🙂

Mange tak – jeg glæder mig også til et år til!

Det lyder så sjovt med en anatomisk korrekt kagemand – du skal helt sikkert få din far til at bage en til dig! Man kan i øvrigt sagtens lave en anatomisk korrekt kvinde – fx bliver æggene fra matadormix til ret overbevisende brystvorter, ja jeg har prøvet 😀

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Hej Sofie

Jeg har lige fået anbefalet din Blog og jeg er allerede godt igang med at finde små anledninger til at bage nogle af dine lækre kager.
Til min sidste fødselsdag bagte jeg en lækker svampet brownie serveret med is og friske bær. Simpelt og lækkert 🙂

Kærlig hilsen Sofie

Hej Sofie 🙂
Endnu en gang tak for din lækre blog…det er total optur hver gang der er et nyt indlæg 🙂

Jeg er en cupcake tøs, så min fødselsdagskage er faktisk cupcakes – men jeg håber det er i orden!?
Her til min 25 års lavede jeg mine yndlings: vanille med citron frosting, serveret med din lækre lemonde. Det smagte så godt, og var rigtig sommerligt 🙂
Til kaffen havde jeg lavet kærestens yndlings: chokolade med mørke og hvide chokolade stykker i, og med vanille frosting på toppen – de blev også modtaget godt 🙂

Rigtig god aften til dig 🙂

Hilsen
Pernille

Hej Pernille

Det er mig der takker – det er altid skønt at høre fra glade læsere!

Cupcakes er helt sikkert i orden – de kan være så fine som fødselsdagskage 🙂 Det lyder virkelig lækkert med lemonade til citronfrostning, så bliver det dejlig friskt – og chokolade, det er jo en klassisker! 🙂

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Hej Sofie,
Åhh, jeg er også vild med Notre Dame. Og tillykke med fødselsdagen – skal jeg vælge en fødselsdageskage går jeg efter cheesecake med en lækker bær-coulis.

Hej Irene

Tak! Ja det er bare en skøn butik. Cheesecake er også altid en vinder hos mig – smukt, smagfuldt og simpelt 🙂

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Uha, det er svært at vælge ÉN yndlings fødselsdagskage, da jeg som regel disker op med et stort kagebord med ALLE mine favoritter 🙂 De to der ligger og kæmper førstepladsen, det må være min mors gulerodskage (som bare er bedre end ALLE andres) og en god gammeldags hjemmelavet jordbærtærte. MUMS! Det er umuligt for mig, at vælge en af dem over den anden.

Hej Ditte

Ja jeg disker normalt også op med mindst 3-4 kager. Både gulerodskage og jordbærtærte er dejlige søde sager, så jeg kan godt forstå, at du ikke kan vælge 🙂

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Der er vist ikke så meget at rafle om, det må være en lækker fynsk brunsviger pyntet på gammeldags manér som en sød kagekone.
Ikke min yndlingskage, men bestemt min yndlings fødselsdagskage.

Tak for fine opskrifter.

Det kan jeg virkelig godt forstå – en kagedame i brunsiver er også indbegrebet af fødselsdagskage hos mig. Jeg har engang lavet en brunsviger-havfrue til en fødselsdag, det var et ømt syn!

Svar

Tillykke med dagen 🙂

Jeg tror nu bare min yndlings kage er alt med sukker, marengs og gerne chokolade. Jeg kan ikke sætte en præcis finger på hvad det er. Måske en tærte.

Jeg er dog ikke så vild med ting med fondant.

Thomas

Mange tak Thomas 🙂 Jeg har virkelig heller aldrig forstået fondant, det smager jo ikke engang godt! Når du siger marengs og chokolade, så tænker jeg en marengslagkage med karamelliseret sukker, chokoladecreme og ristede hasselnødder – hvordan lyder det? 🙂

Svar

Selv tak – det er dejligt at vide, hvem der læser med 🙂

Spisekammer er et godt ord – jeg er glad for ikke at være den eneste, som holder af og holder fast på gode danske ord og talemåder!

Svar

Tillykke med det første år, og tak for nogle gode opskrifter 🙂
En lagkage lagt sammen med kagecreme, bananer i skiver og kunste rutebiler, pyntet med flødeskum og revet chokolade, krymmel eller lignende – det synes jeg er guf 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.