Kære læser
Hvor er det hyggeligt, at du læser med. Jeg hedder Sofie, er i slutningen af 20’erne og arbejder til dagligt med marketing. Sofies Spisekammer er min online køkkendagbog, hvor jeg blogger om den mad, og en gang i mellem om andre ting som gode tærtefade, madlavningskurser og økologi.
Mad har altid været vigtigt for mig. Da jeg var lille, sad jeg tit med på min farmors køkkenbord, når der blev braset og bagt. Efterhånden som jeg blev ældre, overtog jeg mere og mere af madlavningen hjemme, og for efterhånden en del år siden begyndte jeg at dele min madglæde og opskrifter her på Sofies Spisekammer. I flere år kom mine opskrifter og historier fra mit lille københavner-køkken med skå vægge og minimal skabplads oppe under taget, og nu er jeg, sammen med bloggen, flyttet til Schweiz.
Jeg læste engang en artikel med en livsstilekspert, som sagde “Vis mig dit køleskab, og jeg vil fortælle dig, hvem du er”
Et udpluk af indholdet af mit køleskab en tordenhverdags i juli:
En liter økologisk letmælk
To pakke økologisk smør
Friskplukkede og solmodne schweisiske kirsebær
En stærk chorizopølse af egen import fra Spanien
Et glas hjemmelavet tahin-dressing med riseddike
Bøftomater, bokchoi og grønne bønner
En lækker gryere-ost lagret i 14 måneder
Et halv rødkålshoved
12 frilandsæg
Hvad fortæller det mon om mig?
Har du spørgsmål til bloggen, forslag til samarbejder eller andet, som du gerne vil dele med mig, så skriv en mail på sofie@sofiesspisekammer.dk
29 kommentarer til “Om Sofie”
hej Sofie
Mit navn er Flemming Madsen jeg bor i hedehusene.
Jeg er ved at opbygge en helt ny hjemmeside: http://www.danskeegnsretter.dk
jeg skal til at lave min hjemmeside
med helt nye måder at søge i mine opskrifter på.
Jeg skal bruge nogle “forsøgs kaniner” der kan hjælpe mig med at gøre Danske Egns Retter
til den ultimative bedste sted for opskrifter gode råd mv.
Ville du være interesseret i at at være med til at udarbejde siden, gøre søgning af opskrifter nemmere mv. vil jeg gerne høre fra dig.
jeg har bla tænkt på at der er flere specielle ting
blandt andet: et sted du kan gå ind og få stege og hvile tider på kød,
grill opskrifter,
nye, trendye og spændende ingredienser
og meget mere.
vil du være med i dette spændende projekt
kan du kontakte mig på min email
PS. jeg vil gerne også høre fra andre der kommer på din blog om de vil deltage
så kan de henvende sig hos flemming@danskeegnsretter.dk
med venlig hilsen
Flemming Madsen
At du lever sundt. Tusind tak for en meget fin blog til god inspiration. Jeg skulle egentlig kun se efter en opskrift på musli, men er blevet hængende i lang tid og nyder at dykke ned i dine fine opskrifter og billeder. Desuden skriver du fantastisk godt. Kh Tina
Kære Tina!
Tusind tak for din søde kommentar! Det er altid dejligt at høre fra mine læsere, og jeg er rigtig glad for, at du kan finde inspiration i bloggen 🙂
Bedste hilsner
Sofie
Kære Sofie
Man skal huske at rose hinanden – det er vi tit dårlige til her i Danmark 🙂
Tusind tak for en fantastisk blog, som jeg er inde på mindst en gang hver anden uge. Det er ene skønne opskrifter, som altid smager godt! Godt forklaret, gode billeder og fantastisk inspiration til hverdagen.
Jeg håber aldrig du stopper med at dele ud af din viden og smagfulde ideer 🙂
Mange hilnser
Louise
Kære Louise
Mange tak for din søde kommentar – den varmer på en kold søndag! Det er altid dejligt at høre, at andre finder inspiration i min blog 🙂
Hav en rigtig dejlig dag!
Bedste hilsner
Sofie
så Sofie så går jeg i gang med din æblekage med valnødder. Du gør det rigtigt nemt for mig at bage, selv om jeg er en gammel krage på 48 år, har bagning aldrig været min stærke side, men DU gir mig lyst til at gå i gang igen.
Kærlige tanker og tak for din tid
Anette Mortensen
Kære Anette
Mange tak for din søde kommentar – jeg er rigtig glad for at høre, at jeg har inspireret dig til at gå i gang med bagningen 🙂 Så tjener bloggen jo sit formål!
Jeg håber, at du syntes om æblekage!
De bedste hilsner
Sofie
Jeg synes det fortæller at du er kvalitetsbevidst og godt kan lide at tingene ikke indeholder ”alle mulige mærkelige ting”. Syltede figner lyder i øvrigt super dejligt!
Som jeg lige kan se det, så ses vi til januar til Miele konkurrencen? Det bliver hyggeligt 🙂
Tak for din kommentar Nikita, hvor er du sød 🙂 Jeg har meldt fra til konkurrencen grundet konkurrencebetingelserne, ellers havde det været super hyggeligt, er jeg sikker på!
Øv bøv! 🙂
Hej
Endelig fandt jeg din blog
Jeg skulle bruge opskriften på dine selleribøffer.
De er nemlig verdens bedste
Vh
Christian
Hej Christian
Tak for din kommentar! Det er jeg da glad for at høre 🙂
Bedeste hilsner
Sofie
Hey Sof
Jeg skal lave dine pandekager til min datter (3 år) i morgen – de ser lækre ud på din site. Jeg vender tilbage med hvorvidt de bragte lykke eller ej.
du virker til at være en sød og fornuftig pige, nu vil jeg bage din engelske julekage, og en gang om ugen vil jeg overhælde den med rom og sig HO HO HO det sidste lærte ejg sidste år gjorde kagen bedre .-)) Go jul
Kære Bitten
Mange tak for din søde besked. Jeg garanterer, at julekagen bliver ekstra god af din kærlige behandling 🙂
Bedste hilsner
Sofie
Hej Sofie. Jeg skulle bruge en opskrift på grønkålsalat og gik på nettet. Pludselig poppede du op med en masse skønne billeder og opskrifter, som jeg glæder mig hel vild til at prøve.
Hej Ellis
Tak for din søde kommentar. Jeg håber, at salaten blev en succes.
Bedste hilsner
Sofie
Hej Sofie
Tak for din opskrift på vaniljekranse. Ja min mor lavede rigtig gode kranse og jeg er glad for at du har fundet opskriften. En dag ved lejlighed må vi lige snakke om den dims hun brugte.
Jeg glæder mig til at du finder den farmors opskrift på “skagenskagerne”.
Mange hilsner fra din farbror Jesper
Hej Jesper
Jeg skal nok lede efter opskriften på skagenskager – hvis der er andet, som du mangler, så må du endelig sige til 🙂
Bedste hilsner
Sofie
hej Sofie spørgsmål : skal rødkåls salaten trække med appelsin saft som hvidkål og gulerod skal ?
Hej Jan
Man kan med fordel lade den trække et par timer ja.
Bedste hilsner
Sofie
Hej Sofie. Har du prøvet at bage med sigtet speltmel. Mvh Bettina Staal
Hej Bettina
Ja det har jeg gjort mange gange – er der noget specifikt du påtænker at bage med speltmel?
Bedste hilsner
Sofie
hej sofie
har du en rigtig god opskrift på bagels
den må gerne blive lidt bastant i det
bruger dem bla. til madpakke
har igennem nogen tid prøvet mig frem med forskellige meltyper og fremgangsmåder
måske du har nogen gode ideer jeg kan prøve
Hej Ole
Mit kommentarspamfilter er gået helt bananas, så jeg har først set dit spørgsmål nu. Jeg har ikke den store erfaring med bagels desværre for nu at være ærlig. Men held og lykke med det.
Bedste hilsner
Sofie
Hej sofie
takker for dine mange gode opskrifter på kager desserter og andet sødt.
Og som uddannet konditor selv om det er mange år siden jeg arbejde som konditor elsker jeg stadig at bage, Og har meget nydelse af lave menge af dine opskrifter.
Så en nu engang takker
Kære Erling
Mange tak for din søde besked – det varmer på en kold decemberdag 🙂
Bedste hilsner
Sofie
Hej Sofie
Fik nys om din hjemmeside gennem en veninde hvor jeg var til kaffe og KAGE…nemlig din chokoladekage med karamel og havsalt GUF!!!! 😉
Den bliver nu lavet til min runde fødselsdag som dessert med is til. Glæder mig så meget til at indvie mine tøser i denne fantastiske kagesmagsoplevelse. 🙂 Nu går jeg på jagt i dine andre opskrifter. Tak for inspiration og deling af dine opskrifter.
Mange hilsner
Lene
Hej Lene
Tak for din søde besked – det varmer så meget 🙂 Jeg håber, at du finder inspiration, som du kan bruge!
Bedste hilsner
Sofie