Om Sofie

Sofie bag Sofies Spisekammer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hej og tak fordi du kigger forbi!

Jeg hedder Sofie og er næsten nyuddannet litteraturvidenskaber i slutningen af 20’erne. Sofies Spisekammer er mit lille online univers, hvor jeg blogger om den mad, jeg laver og en gang i mellem om andre ting som gode tærtefade og økologi. Udover at blogge her, så arbejder jeg til dagligt med kommunikation.

Mad har altid været vigtigt for mig. Da jeg var lille, sad jeg tit med på min farmors køkkenbord, når der blev bagt og braset. Efterhånden som jeg blev større, overtog jeg mere og mere af madlavningen hjemme, og for et par år siden blev min hobby startskuddet til Sofies Spisekammer. Her deler jeg opskrifter og historier fra mit lille køkken under taget i København, og hvor er det hyggeligt, at du læser med. Bloggen startede, som den slags jo ofte gør, som min egen digitale kogebog, hvor venner og familie kunne læse med om mine køkkeneventyr,

Jeg læste engang en artikel med en livsstilekspert, som sagde “Vis mig dit køleskab, og jeg skal fortælle dig, hvem du er”

Et udpluk af indholdet af mit køleskab en næsten-solskinsdag i juni:
En liter økologisk letmælk
En pakke økologisk smør
Danske jordbær
Et halvt kilo flæsk fra en glad frilandsgris
En portion hjemmelavetsommersalat med rygeost
Hjertesalat og blommetomater
To slags peanutbutter
Fem forskellige øl
En cremet og fuldfed gorgonzola

Hvad fortæller det mon om mig?

Har du spørgsmål til bloggen, forslag til samarbejder eller andet, som du gerne vil dele med mig, så skriv en mail på sofie@sofiesspisekammer.dk

29 Diskussioner om dette page

  1. hej Sofie
    Mit navn er Flemming Madsen jeg bor i hedehusene.
    Jeg er ved at opbygge en helt ny hjemmeside: http://www.danskeegnsretter.dk
    jeg skal til at lave min hjemmeside
    med helt nye måder at søge i mine opskrifter på.
    Jeg skal bruge nogle “forsøgs kaniner” der kan hjælpe mig med at gøre Danske Egns Retter
    til den ultimative bedste sted for opskrifter gode råd mv.
    Ville du være interesseret i at at være med til at udarbejde siden, gøre søgning af opskrifter nemmere mv. vil jeg gerne høre fra dig.

    jeg har bla tænkt på at der er flere specielle ting
    blandt andet: et sted du kan gå ind og få stege og hvile tider på kød,
    grill opskrifter,
    nye, trendye og spændende ingredienser
    og meget mere.
    vil du være med i dette spændende projekt
    kan du kontakte mig på min email
    PS. jeg vil gerne også høre fra andre der kommer på din blog om de vil deltage
    så kan de henvende sig hos flemming@danskeegnsretter.dk

    med venlig hilsen

    Flemming Madsen

  2. tina egevang siger:

    At du lever sundt. Tusind tak for en meget fin blog til god inspiration. Jeg skulle egentlig kun se efter en opskrift på musli, men er blevet hængende i lang tid og nyder at dykke ned i dine fine opskrifter og billeder. Desuden skriver du fantastisk godt. Kh Tina

    • Sofie siger:

      Kære Tina!

      Tusind tak for din søde kommentar! Det er altid dejligt at høre fra mine læsere, og jeg er rigtig glad for, at du kan finde inspiration i bloggen :)

      Bedste hilsner
      Sofie

  3. Louise siger:

    Kære Sofie

    Man skal huske at rose hinanden – det er vi tit dårlige til her i Danmark :)

    Tusind tak for en fantastisk blog, som jeg er inde på mindst en gang hver anden uge. Det er ene skønne opskrifter, som altid smager godt! Godt forklaret, gode billeder og fantastisk inspiration til hverdagen.

    Jeg håber aldrig du stopper med at dele ud af din viden og smagfulde ideer :)

    Mange hilnser
    Louise

    • Sofie siger:

      Kære Louise

      Mange tak for din søde kommentar – den varmer på en kold søndag! Det er altid dejligt at høre, at andre finder inspiration i min blog :)

      Hav en rigtig dejlig dag!

      Bedste hilsner
      Sofie

  4. Anette Mortensen siger:

    så Sofie så går jeg i gang med din æblekage med valnødder. Du gør det rigtigt nemt for mig at bage, selv om jeg er en gammel krage på 48 år, har bagning aldrig været min stærke side, men DU gir mig lyst til at gå i gang igen.
    Kærlige tanker og tak for din tid

    Anette Mortensen

    • Sofie siger:

      Kære Anette

      Mange tak for din søde kommentar – jeg er rigtig glad for at høre, at jeg har inspireret dig til at gå i gang med bagningen :) Så tjener bloggen jo sit formål!

      Jeg håber, at du syntes om æblekage!

      De bedste hilsner
      Sofie

  5. Jeg synes det fortæller at du er kvalitetsbevidst og godt kan lide at tingene ikke indeholder ”alle mulige mærkelige ting”. Syltede figner lyder i øvrigt super dejligt!
    Som jeg lige kan se det, så ses vi til januar til Miele konkurrencen? Det bliver hyggeligt :-)

    • Sofie siger:

      Tak for din kommentar Nikita, hvor er du sød :) Jeg har meldt fra til konkurrencen grundet konkurrencebetingelserne, ellers havde det været super hyggeligt, er jeg sikker på!

  6. Christian Hansen siger:

    Hej
    Endelig fandt jeg din blog
    Jeg skulle bruge opskriften på dine selleribøffer.
    De er nemlig verdens bedste
    Vh
    Christian

  7. Jørgen T siger:

    Hey Sof
    Jeg skal lave dine pandekager til min datter (3 år) i morgen – de ser lækre ud på din site. Jeg vender tilbage med hvorvidt de bragte lykke eller ej.

  8. du virker til at være en sød og fornuftig pige, nu vil jeg bage din engelske julekage, og en gang om ugen vil jeg overhælde den med rom og sig HO HO HO det sidste lærte ejg sidste år gjorde kagen bedre .-)) Go jul

    • Sofie siger:

      Kære Bitten

      Mange tak for din søde besked. Jeg garanterer, at julekagen bliver ekstra god af din kærlige behandling :)

      Bedste hilsner
      Sofie

  9. Ellis Gregersen siger:

    Hej Sofie. Jeg skulle bruge en opskrift på grønkålsalat og gik på nettet. Pludselig poppede du op med en masse skønne billeder og opskrifter, som jeg glæder mig hel vild til at prøve.

  10. Jesper Bisgaard siger:

    Hej Sofie
    Tak for din opskrift på vaniljekranse. Ja min mor lavede rigtig gode kranse og jeg er glad for at du har fundet opskriften. En dag ved lejlighed må vi lige snakke om den dims hun brugte.
    Jeg glæder mig til at du finder den farmors opskrift på “skagenskagerne”.
    Mange hilsner fra din farbror Jesper

    • Sofie siger:

      Hej Jesper

      Jeg skal nok lede efter opskriften på skagenskager – hvis der er andet, som du mangler, så må du endelig sige til :)

      Bedste hilsner
      Sofie

  11. jan johansen siger:

    hej Sofie spørgsmål : skal rødkåls salaten trække med appelsin saft som hvidkål og gulerod skal ?

  12. Bettina Staal siger:

    Hej Sofie. Har du prøvet at bage med sigtet speltmel. Mvh Bettina Staal

  13. ole s siger:

    hej sofie
    har du en rigtig god opskrift på bagels
    den må gerne blive lidt bastant i det
    bruger dem bla. til madpakke
    har igennem nogen tid prøvet mig frem med forskellige meltyper og fremgangsmåder
    måske du har nogen gode ideer jeg kan prøve

    • Sofie siger:

      Hej Ole

      Mit kommentarspamfilter er gået helt bananas, så jeg har først set dit spørgsmål nu. Jeg har ikke den store erfaring med bagels desværre for nu at være ærlig. Men held og lykke med det.

      Bedste hilsner
      Sofie

  14. Erling siger:

    Hej sofie
    takker for dine mange gode opskrifter på kager desserter og andet sødt.
    Og som uddannet konditor selv om det er mange år siden jeg arbejde som konditor elsker jeg stadig at bage, Og har meget nydelse af lave menge af dine opskrifter.
    Så en nu engang takker

  15. Lene Skovgaard siger:

    Hej Sofie

    Fik nys om din hjemmeside gennem en veninde hvor jeg var til kaffe og KAGE…nemlig din chokoladekage med karamel og havsalt GUF!!!! 😉
    Den bliver nu lavet til min runde fødselsdag som dessert med is til. Glæder mig så meget til at indvie mine tøser i denne fantastiske kagesmagsoplevelse. :) Nu går jeg på jagt i dine andre opskrifter. Tak for inspiration og deling af dine opskrifter.
    Mange hilsner
    Lene

    • Sofie siger:

      Hej Lene

      Tak for din søde besked – det varmer så meget :) Jeg håber, at du finder inspiration, som du kan bruge!

      Bedste hilsner
      Sofie

Skriv en kommentar