Hjemmelavet sangria med cava

sangria, færdig1, februar 2014

Jeg holder vinterferie på Tenerife, og her er dejligt. For mig er indbregrebet af ferie lune aftener og et køligt glas hjemmelavet sangria fyldt med frugt på terrassen med udsigt over hav og solnedgang – så bliver livet bare ikke bedre!

Jeg kan bedst lide min sangria i luksusversionen med cava, men hvis man hellere vil lave den helt klassisk, så undlad cavaen og tilsæt i stedet 1 dl god cognac. Man kan selvfølgelig også lave den på både cognac og cava, men så er jeg i hvert fald klar til at gå i seng bagefter.

Denne opskrift er egentlig mest en fremgangsmåde. Smag dig frem, vælg den frugt, der er mest moden, og lad frugternes sødme diktere mængden af sukker.

Sangria fungerer fremragende som velkomstdrink eller som sommerpunch.

Sangria med cava
1 flaske rødvin fx rioja
4 økologidke appelsiner
1 økologisk citron
1-1,5 dl sukker
0,5 dl vand
6 dl frugt fx jordbær, ferskner og vindruer
5 dl danskvand
1 flaske ikke alt for tør cava
Masser af isterninger

Pres saften af tre af appelsinerne.

Sangria, appelsiner, februar 2014

Skær den resterende appelsin og citronen i både og derefter i skiver. Rens frugten og skær den i mellemstore stykker.

Sangria, frugt, februar 2014

Kom frugt og citrusfrugterne i en skål sammen med appelsinsaft og rødvin og lad det trække en times tid på køl.

Sangria, frugt og vin, februar 2014

Kog den halve deciliter vand og opløs sukkeret i vandet. Smag på vin- og frugtblandingen og tilsæt sukkervandet efter behov – rør grundigt rundt og smag til igen.

Lige inden servering kommes isterninger, frugt og vin i en kande eller en bowle. Hæld først danskvand over og så cava, rør forsigtigt rundt og server i vinglas eventuelt sammen med en tapa eller to.

Sangria, færdig2, feb 2014

Indlæg tagget som : , , , , , , ,
Relaterede indlæg

3 Diskussioner om dette post

  1. […] i tapas. For et par dage siden lavede jeg denne lille haps som en snack før middagen serveret med et glas sangria. Dadlerne havde jeg købt på det lokale marked, og de smagte simpelthen bare så himmelsk, så de […]

  2. Mia siger:

    Kan man lave sangriaen dagen før?

Skriv en kommentar