Skal du være gæstedommer på Masterchef 2014?

Masterchef 2014

Vil du prøve kræfter med at stå i det rigtige Masterchef køkken?

Når næste sæson af Masterchef ruller over skærmen til efteråret, har Lurpak en amatørkok med i dommerpanelet, og jeg er blevet spurgt, om jeg vil hjælpe med at finde en gæstedommer blandt mine søde og dygtige læsere. Bare fordi jeg sidder på paradisiske Bali, skal I da ikke snydes for denne sjove mulighed for at være med til at påvirke Masterchef 2014.

Den udvalgte gæstedommer skal sammen med de almindelige dommere skabe en signaturret, som Masterchefdeltagerne skal lave, og bagefter være med til at beslutte, hvem der har klaret udfordringen bedst – hvis det skal være dig, der toner frem på tv, så læs med neden for!

Masterchef

Gæstedommerudfordringen

Sammen med fire andre bloggere er jeg blevet bedt om at udvælge én af mine læsere til en særlig konkurrence om at blive gæstedommer på Masterchef. Vinderen af min udfordring går direkte videre til amatørkokkefinalen, hvor der skal dystes i det rigtige Masterchef køkken sammen med de fire andre udvalgte bloglæsere samt vinderne af Lurpaks Facebookkonkurrence. I Masterchefkøkkenet bliver deltagerne stillet to udfordringer fuldstændig ligesom i TV, og den der klarer dysten bedst, bliver gæstedommer på et afsnit af den kommende sæson.

Den endelige konkurrence er den 28. juni 2014, og tv-optagelserne for den vindende gæstedommer bliver i august. Hvis du vil deltage i udfordringen, er det altså vigtigt, at du kan være med den 28. juni!

Masterchef2

Sådan deltager du i konkurrencen om en plads i finalen

For at deltage i konkurrencen om en plads i finalen skal du sammensætte den perfekte og mest velsmagende to-retters forårsmenu (forret og hovedret eller hovedret og dessert), som du selv ville lave i Masterchefkøkkenet på 1,5 timer. Temaet for menuen skal være forår i Danmark, og der skal indgå mine to forårsfavoritter, nemlig asparges og rabarber, i menuen.

Send dit menuforslag til sofie@sofiesspisekammer eller i en besked til mig på Sofies Spisekammers facebookside med så mange deltaljer om ingredienser, tilberedning og tidsplan som muligt. Derudover skal du give mig to gode grunde til, at du lige præcis er den, der har, hvad der skal til for at være gæstedommer på Masterchef.

Konkurrencen slutter lørdag den 26. april kl. 12

Jeg glæder mig til at modtage alle jeres spændende menuforslag!

Dette indlæg er sponsoreret af Lurpak.

Indlæg tagget som : ,
Relaterede indlæg
Vind lækre krydderier fra Asa

2 Diskussioner om dette post

  1. Marie siger:

    Hej Sofie

    Hvor gammel skal man være for at deltage i konkurrencen??

    Mvh. Marie

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.