Kategorier
Brød og boller

Grove burgerboller

Burgerboller, færdigbagte1, januar 2013

Jeg elsker burgere, men jeg hader dårlige burgerboller. Der er bare ikke noget værre end de papboller, som man kan købe i supermarkedet – de er fyldt med tilsætningsstoffer, er alt for søde, og ernæringsmæssigt er de helt i skoven.

Normalt vil jeg helst bruge surdejsboller til burgere, men hvis man ikke lige har en surdej ved hånden, eller har tid til at lade bollerne hæve natten over, så er disse grove burgerboller også rigtig gode.

25 gram gær
3,5 dl lunkent vand
50 gram smeltet smør
250 gram grahamsmel (helst økologisk)
ca. 600 gram hvedemel (helst økologisk)
1 æg
1 spsk honning
1 spsk. salt
1 dl lunkent mælk + ekstra til pensling
En håndfuld sesamfrø

Bland mælk og vand, og rør gæren ud i væsken. Tilsæt honning, salt, æg, smeltet smør og grahamsmel, så det bliver til en tyk grød, som røres godt igennem. Tilsæt så meget hvedemel, at dejen lige kan æltes og ælt længe – gerne 10-15 minutter, til dejen er blevet smidig og blød. Jo længere man ælter dejen, jo bedre bliver bollerne. Overdæk skålen og sæt dejen lunt, og lad den hæve i en time tid.

burgerboller, dej, januar 2013

Når dejen er hævet til omkring dobbelt størrelse, så form den til flade runde boller. Lad disse efterhæve en halv times tid på køkkenbordet.

burgerboller, til efterhævning, januar 2013

Pensl bollerne med mælk og drys dem med sesamfrø

burgerboller, penslet + sesamfrø, januar 2013

Tænd ovnen og lad den blive rigtig gennemvarm, inden du bruger den. Bag så bollerne i 8 minutter på 230 grader med damp – sæt bollerne i ovnen, og sæt så en ekstra bradepande nederst i ovnen og hæld en kop koldt vand i den, og skynd dig derefter at lukke ovnen for at holde på fugten. Efter 8 minutter skrues der ned til 200, og bollerne bages i yderligere 15-20 minutter, til de er gyldne og færdigbagte.

Burgerboller, færdigbagte, januar 2013

5 kommentarer til “Grove burgerboller”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.