Kategorier
Salater og tilbehør

Kartoffelsalat med nye løg

Kartoffelsalat, færdig1, juli 2013

Min mor har altid været god til kartoffelsalater, og denne kartoffelsalat er baseret på en, som hun ofte lavede, da jeg var barn. Salaten bliver bedst, når den er lavet med nyopgravede kartofler og nye friske sommerløg.

Salaten smager faktisk bedst dagen efter, men man kan sagtens nøjes med at lade den trække en time eller to. Server fx salaten til en hel grillet kylling fyldt med citroner og friske krydderurter.

Kartoffelsalat
500 gram nye kartofler
1-2 nye løg med top
En kugle god mozzarella
Et bundt asparges

Dressing:
3 spsk dijonaisse (eller 2 spsk mayonnaise og en spsk dijonsennep)
3-4 spsk balsamicoeddike
2 spsk olivenolie
2 tsk sennepspulver
Et skævt citronsaft
Salt og peber

Rens kartoflerne, skær dem i mindre stykker og kog dem, til de er møre.

Kartoffelsalat, kartofler, juli 2013

Rens aspargesene, knæk den nederste trægede del af og kog dem i 2-3 minutter, til de er blive en anelse bløde men har masser af bid. Skær dem i mindre stykker.

Skær mozarellaen i tern, halvver løg og skær i meget fine skiver. Klip et par af løgtoppene i mindre stykker.

Til dressingen røres alle ingredienserne sammen. Smag til med citron og sennep.

Kartoffelsalat, dressing, juli 2013

Bland grøntsagerne, men gem en håndfuld løgtop. Hæld dressingen over og bland sammen. Kartoflerne må gerne moses en anelse ud. Lad salaten trække et par timer eller natten over i køleskab. Drys den sidste håndfuld løgtop over salaten lige inden serveringen.

Kartoffelsalat, færdig, juli 2013

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.