Kategorier
Kager Sødt

Geniale glutenfri hindbærsnitter

 

Geniale glutenfri hindbærsnutter

Jeg har været i sommerhus med min søde veninde Kristine, og en dag fik vi usandsynlig stor lyst til hindbærsnitter – det er en virkelig undervurderet spise, for de smager fantastisk, hvis de er lavet med rigtigt smør, en god syrligt sød hindbærmarmelade og ikke mindst masser af kærlighed.

Kristine kan ikke tåle hvede, så jeg kunne ikke lave hindbærsnitter på klassisk manér, så her kommer de i en glutenfri variant. Jeg har bagt dem på havremel lavet ved at blende havregryn, og jeg synes, at den fine nøddeagtige smag fra havren giver et lækkert twist til hindbærsnitterne.

Hindbærmarmeladen har jeg lavet selv, for det er meget let, og så kan man være sikker på, at den ikke er indeholder diverse tilsætningsstoffer.

Glutenfri Hindbærsnitter
6-8 hindbærsnitter

300 gram havregryn (specialfremstillede, hvis det er til glutenallergikere)
150 gram smør
75 gram flormelis
1 vaniljestang
1 æggeblomme

Hindbærmarmelade
200 gram hindbær (gerne frosne)
125 gram sukker – eller et godt glas hindbærmarmelade
Eventuelt citronsaft

Desuden
150 gram flormelis
Krymmel eller frysetørrede hindbær

Start med at blende havregrynene, så fint som muligt eller indtil konsistensen bliver som halvgroft mel. Bland havremelet med flormelis, kornene fra vaniljestangen og smørret – arbejd smørret ind i de tørre ingredienser, indtil det er fordelt jævnt, og konsistensen er som grove brødkrummer.

Tilsæt æggeblommen, saml dejen og lad den hvile en halv time på køl.

Geniale, glutenfri hindbærsnitter

Rul dejen tyndt ud i et rektangel og skær snitterne ud – jeg kan personligt godt lide, at de er lidt rustikke, så jeg skær bare efter øjemål og går efter en størrelse som ca. på en almindelig køkkensvamp.

Geniale glutenfri hindbærsnutter

Læg snitterne på bagepapir og bag dem i 15-20 minutter ved 175 grader til de er lyse og gyldne. Lad dem køle helt af på en rist.

Geniale glutenfri hindbærsnitter

Lav så marmeladen – kom hindbær, sukker og en lille bitte smule vand i en gryde. Lad det stå og småkoge over lav varme under jævnlig omrøring, indtil marmeladen bliver tyk. Smag eventuelt til med lidt citron, så marmeladen får den rigtige syrlige sødme.

Når marmeladen er kold, så kom et godt lag på den ene halvdel af snitterne og læg dem sammen med den anden halvdel.

Geniale glutenfri hindbærsnitter

Lav glasur af flormelis og en lille smule vand, fordel glasuren på hindbærsnitterne og drys med krymmel eller frysetørrede hindbær.

Hindbærsnitter opbevares bedst i en lufttæt beholder og kan sagtens holde sig i et par dage.

Geniale glutenfri hindbærsnitter
Geniale glutenfri hindbærsnitter

5 kommentarer til “Geniale glutenfri hindbærsnitter”

Hej Sofie.
Jeg er ved at bage dine havre hindbærsnitter som jeg skal have med på job i morgen. Bliver de bløde, hvis jeg lægger dem sammen i dag eller skal jeg vente til i morgen tidlig?
De ser vildt lækre ud. Glæder mig til at smage dem.

Hej
Jeg har bagt dem her flere gange, og de er jo fantastiske :D. Kan man mon fryse dejen og så tø den op efter nogle dage? Eller måske bage bundene og så fryse dem. Hvad tror du virker bedst, og kan det overhovedet lade sig gøre?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.