Sofies Spisekammer fejrer fødselsdag

fødselsdag1

“Sofies Spisekammer har fødselsdag, og det har den jo, og det er i dag. Sofies Spisekammer har fødselsdag, og det har den jo i dag”

Så oprandt dagen, hvor min blog fylder to år, og som en hver anden “forældre” er jeg pavestolt og glad. Især er jeg glad for, at der er så søde mennesker derude, som læser med, kommenterer, følger med på @sofiesspisekammer på instagram og ikke mindst bruger mine opskrifter. Tak for det alle sammen.

Som mange af jer nok efterhånden ved, er jeg ret glad for kage. En fødselsdag er den oplagte undskyldning til at bage – hvis man da synes, at man behøver en undskyldning – så i anledning af dagens fødselsdag har jeg bagt en skøn og syrligt sød citroncheesecake toppet med masser af hjemmelavet lemon curd. Opskriften skal I ikke snydes for – den kommer inden for de nærmeste dage.

Jeg udskrev en konkurrence om en lækker økologisk krydderipose fra ASA for et par uger siden, og tak for jeres mange gode bud på, hvad krydderierne kan bruges til. Jeg har fundet en vinder. Det blev Dorthe, som vil bruge krydderierne til jul – “lakrids i konfekt og småkager, kanel på risengrøden, kardemomme i kaffen, lidt allehånde i den hjemmelavede rødkål og rosenbladene til pynt på den chokoladeovertrukne konfekt”. God fornøjelse med lækkerierne Dorthe og til alle jer andre, så kan Dorthes forslag måske være til inspiration.

fødselsdag

Indlæg tagget som : ,
Relaterede indlæg
Vind lækre krydderier fra Asa

Diskussion om dette post

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.