Konfekt – gløggkugler og hindbærmarcipan

gløgg og hindbærkugler, færdige, december 2012
gløgg og hindbærkugler, færdige på bræt, december 2012

En af de bedste ting ved december måned er, at ingen løfter så meget som en øjenbryn, hvis (når) man storindkøber af smør, marcipan, appelsinskal, chokolade og nødder. Resten af året synes jeg, at folk ser mærkeligt på en, når man har indkøbsvognen fyldt med smør, sukker, chokolade og nødder, men til jul er det anderledes.

I går var det så blevet tredje søndag i advent, og det var ved at være på tide at gå i gang med konfekten – jeg har i denne omgang lavet en konfektkugle med marcipan tilsat lidt hjemmelavet gløggekstrakt, rom og rosiner og overtrukket med mørk chokolade og konfektkugle med marcipan, hindbær og hvid chokolade.

Gløggkugler

200 gram marcipan
25 gram finthakkede rosiner
4 spsk. gløggekstrakt
2 spsk rødvin
3 spsk. mørk rom
100 gram mørk chokolade til overtræk
Lidt appelsinskal til pynt

Kog gløggekstrakt og rødvin, reducer det til den halve mængde væske og lad den køle af.

Bland rom, hakkede rosiner, marcipan og gløggekstrakten grundigt sammen og rul til kugler.

gløgg og hindbærkugler, inden chokoladen, december 2012

Lad kuglerne tørre lidt over overtræk dem – ved hjælp af en kødnål og en ske – så med tempereret god mørk chokolade . Jeg vil ikke gå i detaljer med temperering af chokolade – læs i stedet ekspertens vejledning her

Sæt et tyndt stykke syltet appelsinskal oven på hver kugle, og lad dem tørre.

gløgg og hindbærkugler, chokolade tørrer, december 2012

Opbevar gløggkuglerne i en lufttæt beholder – gerne i køleskabet.

Hindbærkugler

200 gram marcipan
2 spsk. hindbærstøv + ekstra til pynt (fra Mills og Mortar)
En spsk hindbærlikør
100 gram hvid chokolade
Evt. lidt spiseligt sølvglimmer til pynt

Bland marcipan, hindbærstøv og hindbærlikør grundigt og til det til kugler

gløgg og hindbærkugler, hindbær inden chokolade, december 2012

Smelt den hvide chokolade, og overtræk kuglerne med den. Det gøres lettest ved forsigtigt at spidde kuglerne en ad gangen på en kødnål og dyppe dem i chokoladen, hvorefter man forsigtigt flytter dem over på bagepapir. Drys kuglerne med hindbærstøv og sølv, hvis man bruger det.

gløgg og hindbærkugler, tørrer, december 2012

Lad kuglerne tørre og opbevar dem i en lufttæt beholder – gerne i køleskabet.

gløgg og hindbærkugler, færdige1, december 2012

Indlæg tagget som : ,
Relaterede indlæg
Jødekager
Kringle

Diskussion om dette post

Skriv en kommentar