Jeg har genopdaget kondenseret mælk, og nu er der gået karamel i bloggen. Det er ikke mange dage siden jeg lavede klassiske new zealandske chocolate and caramel slices, og nu har jeg lavet en svensk chokoladekage, som jeg har overhældt med karamel – mums! Selve kagen er nærmest som en brownie, og jeg er sikker på, at en klassisk brownie også vil være fantastisk sammen med karamellen.
Chokoladekage med karamel og havsalt
Til et 20×20 fad
4 æg
6 dl sukker
1½ tsk. vaniljesukker
175 gram smør
3 dl hvedemel
8 spsk god kakao
½ tsk bagepulver
Karamelfyld
1 dåse kondenseret mælk
80 gram smør
80 gram brun farin
En lille tsk havsalt
Lav først kagedejen – smelt smørret, rør alle ingredienserne sammen og hæld 2/3 dejen i et ildfast fad beklædt med bagepapir. Gem resten af dejen.
Bag kagen i 30-35 minutter ved 175, til den lige har sat sig.
Mens kagen er i ovnen laver man karamelfyldet. Kom smør, kondenseret mælk, salt og brun farin i en gryde.
Varm blandingen op til kogepunktet under omrøring, og lad den stå på varmen i 15-20 minutter under omrøring, til sukkeret er opløst, og karamellen er blevet relativt tyk og lysebrun.
Hæld karamellen over kagen – den skal ikke falde sammen under fyldet. Fordel karamellen jævnt over kagen, og prik eventuelt hul ned til kagen, så lidt af karamellen kan trænge ned. Fordel det sidste af dejen over karamelfyldet. Det gøres lettest lidt ad gangen, så dejen smelter lidt og lettere fordeler sig.
Bag kagen færdig – i 35-45 minutter – til kagen er fast, og karamellen er blevet mørkt gyldenbrun.
Lad kagen køle helt af og skær den forsigtigt ud i kvadrater.
118 kommentarer til “Chokoladekage med karamel og havsalt”
Ej, den ser simpelthen for syndig ud! 🙂 vh Ulrika
Den er så syndig! Og helt igennem uimodståelig – på en gang en skøn og farlig kombination!
Hvor stor skal bageformen være? 🙂
Hej Maria. Den skal være ca. 20×20 cm, et mellemstørrelses ildfast fad. Bh. Sofie
Okay, tak 🙂
[…] Jeg har begået helligbrøde og opgraderet kagen med et godt lag karamel med havsalt, så se også opskriften på svensk chokoladekage med karamel og havsalt […]
Når man har hælt karamellen over kagen, skal man så bare hælde resten a dejen på og så ind i ovnen i 45 min??? Eller skal man hælde dejen lidt efter lidt, men den bager?
Hej Donna.
Du skal bare fordele resten af dejen over karamellen med det samme og så bage kagen færdig.
Bedste hilsner
Sofie
Er det en børnekage tror du? Min søn har bestil karamelkage til sin fødselsdag… Det ser ud som om du har hældt dej oven på karamellen igen fordi karamellem ligesom har æagt sig i midten?
Hej!
Jeg har serveret den før både børn og voksne, og alle har spist den med stor fornøjelse, men en decideret børnekage er det ikke. Ja, man bager en portion af dejen, hælder karamel på og fordeler den sidste portion dej over kagen. Det stor ca. midt i opskriften, hvordan man gør.
God fornøjelse og stort tillykke til din søn!
Bedste hilnser
Sofie
Det ser simpelthen så lækkert ud! Er det alm ovn eller varmluft, hvis man skal følge de angivne temperaturer?
Hej Signe
Undskyld det sene svar – jeg har vaeret uden internet i de oestrigske alper den sidste uge. Jeg bager normalt ikke kagen paa varmluft, men derimod med alm ovn i midten.
God bagelyst!
Har lige bagt din kage. Den er super!! Tak for en god opskrift.
Hej Bente
Det var da så lidt – godt du kunne bruge den! 🙂
God søndag!
Sofie
hej. Kan man lave den dagen før den skal serveres?
Hej Cecilie
Ja det kan man sagtens 🙂
God bagning
Sofie
Hej 🙂
Opskriften lyder rigtig lækker! Jeg har bare lige nogle spørgsmål inden jeg kaster mig ud i at lave den:
Hvor stor skal dåsen med kondenseret mælk være?
Hvor længe kan den cirka holde sig?
Og kan den fryses?
Tusind tak for opskriften! 🙂
Hej Tanja
Jeg bruger standardstørrelsen på kondenseret mælk, som er på lige under 400 gram. Kagen kan holde sig en uges tid på køl, og jeg vil mene, at den sagtens kan fryses – chokoladen vil nok ikke være lige så pæn, når den har været frosset, men det burde ikke gå ud over smagen.
God bagning 🙂
Sofie
hej
Min karamel blev helt grynet, og den lagde sig ikke som tydelig lag imellem, det var ligesom smeltet ind i chokoladen.
Hvad mon er gået galt?
Vh
Hej Trine
Jeg er ked af, at kagen ikke blev, som forventet. Jeg har aldrig selv oplevet, at karamellem blev grynet, så det er umiddelbart lidt svært at svare på, hvad der er gået galt. Var karamellen helt blank og sammenhængende, da du kom den på kagen? Det, som jeg kunne forestille mig, der er sket, er, at den har fået for meget varme i gryden. Hvis den er blevet integreret i chokoladekagen, så har kagen måske ikke været bagt helt længe nok.
Jeg håber, at det lykkes en anden gang!
Bedste hilsner
Sofie
Fantastisk kage, men jeg syns godt nok at 6 dl sukker er meget. Jeg har undladt 2 dl sukker og den bliver stadig fantastisk:-)
Hej Signe,
Dejligt at du er glad for kagen, jeg vil overveje at prøve med en reduceret mængde sukker næste gang – jeg synes dog tit, at den slags går ud over konsistensen, men som sagt, jeg vil klart overveje det 🙂
Bedste hilsner
Sofie
hej Sofie
jeg har kigget meget nysgerrigt på denne kage og har lige et par spørgsmål.
kan man bruge pastauriseret æg eller er det bedst med alm æg?
hvilken slags smør bruger du til opskriften? 🙂
Hej Sanne
Undskyld jeg først svarer dig nu – juletravlhed du ved! Jeg bruger altid almindelige æg, jeg bryder mig ikke om smagen af pasteuriserede æg – de opfører sig også lidt anderledes, når man bager med dem.
Jeg bruger også bare almindeligt saltet smør.
Bedste hilsner
Sofie
Vil lige dig tak for en helt fantastisk opskrift… 🙂 Kagen er bare super lækker og jeg vil benytte nytåret som andledning til at bage den endnu engang.
Godt nytår til dig..
Kagehilsner Joan
Kære Joan
Dejligt at høre, at du er glad for opskriften! Hav et dejligt nytår 🙂
Bedste hilsner
Sofie
Hejsa, skal kagen opbevares på køl og er den lige så god eller bedre dagen efter? Så den lige får lov at sætte sig, tænker jeg.
Hej Caroline
Kagen bliver helt sikkert bedre af at overnatte i køleskabet 🙂
Bedste hilsner
Sofie
Fedt, tak for det hurtige svar 🙂
Hej!
Den ser godt nok lækker ud!
Kan man bruge almindelig mælk eller skal det være kondenseret?
I så fald, hvor kan jeg købe det henne? 🙂
Hej Fannie
Det skal være kondenseret, ellers fungerer det ikke. I København kan kondenseret mælk købes i de fleste store supermarkeder og i grønthandlere.
Bh
Sofie
Hej! 🙂
Den ser super lækker ud! Skal klart prøves 😀 Du skriver man skal anvende en god kakao. Hvilken en bruger du? Findes der nogle gode, der ikke er helt vildt dyre og f. eks. kan købes i netto, rema 1000, fakta?
Er det sødet kondenseret mælk?
Hilsen,
Natalia
Hej Natalia
Undskyld det sene svar – ja det er sødet kondenseret mælk.
Bedste hilsner
Sofie
Kan man lave kagen uden havsalt?
Hej Sara
Undskyld det sene svar – jeg sidder på en virkelig dårlig internetforbindelse på Bali. Ja du kan sagtens lave kagen uden salt, men saltet tager toppen af det søde, så du vil nok opleve den som meget sød, hvis du helt undlader salt.
Bedste hilsner
Sofie
Hej Sofie, den kage ser godt nok formidabel ud! Tror du at det ville være muligt at lave den som muffins? Der skal nok ændres en del på tiden i ovnen, men burde det ellers ikke være muligt? Og hvor mange personer er der cirka til? 🙂 Knus M
Hej Maja
Jeg vil ikke umiddelbart anbefale, at du laver den som muffins, for det er en meget tung dej – og kage. Du kan sagtens prøve og ja, så skal bagetiden helt sikkert forkortes. Du er nok nødt til at prøve dig lidt frem, men du skal nok ca. halvere tiden i ovnen. Portionen rækker normalt til en 8-10 mennesker.
Bedste hilsner
Sofie
Tror du man kan bruge den bruge den karamel der fremkommer ved at koge dåsen med kondenseret mælk i nogle timer – altså uden smør og farin?
Mvh Kathrine
Hej Kathrine
Undskyld det sene svar. Jeg har ikke prøvet at lave den med dulce de leche – altså den karamel, man får, når man koger kondenseret mælk – men jeg vil ikke umiddelbart mene, at det vil blive lige så godt, for jeg er bange for, at karamellen så vil blive lidt “tør” i det.
Bedste hilsner
Sofie
Det er uden tvivl verdens bedste kage! Tak for opskriften!
Hej Emilie
Tak! Det er jeg glad for at høre 🙂
Bedste hilsner
Sofie
Hej Sofie,
Jeg er faldet for denne kage og vil prøve at lave den, – hvor mange stykker for du ud af en portion??
Hilsen Lydia
Hej Lydia
Der bliver en 10-12 stykker
Bedste hilsner
Sofie
Min karamel blev ikke lys ligesom på dine billeder, jeg fik det op at koge kort og slukkede så for varmen og lod det stå på og rørte i det med jævne mellemrum, hvad har jeg gjort forkert? 🙂
Hej Nanna
Ja det ved jeg sørme ikke – mit bedste bud er, at du har fået brændt det på i starten, men du skriver ikke, om det smagte brændt? Farven kan også varierer lidt alt efter, hvilken kondenseret mælk man bruger.
Bedste hilsner
Sofie
Hej , jeg har lavet kagen men den blev alt for tørre , er 35 min i oven *2 = 75 min i oven ikke for meget ?
Hej Natallie
Jeg er ked af, at din kage blev tør. Som med al anden bagning, så varierer bagetiderne lidt fra ovn til ovn. Jeg har skrevet 30-35 minutter og 35-45 minutter i anden omgang – det plejer at være passende i min ovn. Man skal altid holde øje med kagen i de sdiste 10-15 minutter af al bagetid, for ovne varmer forskelligt.
Bedste hilsner
Sofie
Kære Sofie,
Jeg faldt tilfældigt over din blog og denne fortryllende kage! Den må jeg se at få bagt snarest, for hvor lyder den altså lækker! 🙂 Din blog er virkelig fristende og jeg glæder mig til at følge lidt med fremover.
Mange hilsner fra Louise
http://www.minmormorskager.dk
Hej Louise
Tak for din søde besked. Det varmer 🙂 Din blog ser også rigtig lækker ud!
Bedste hilsner
Sofie
Er i fuld gang med kagen – den ser ualmindelig lækker ud på billedet 🙂 Jeg tror dog at jeg har gjort noget forkert. Dejen er slet ikke flydende, så den kunne ikke hældes. Det var mere noget med at presse den ud i formen. Jeg er meget spændt på resultatet…
Hej Jannie
Jeg håber, at kagen blev god alligevel – dejen plejer at være ret flydende, så ja et eller andet må der være gået galt.
God søndag
Sofie
Kan man overtrække kagen med fondant?
Hej Karina
Jeg har aldrig prøvet, men jeg tror umiddelbart, at det er svært at få kagen glat nok til, at fondanten kan ligge pænt.
Bedste hilsner
Sofie
Jeg har i dag for anden gang bagt din kage – og den smager dejligt!
Jeg har dog utrolig store udfordringer med at skære den ud. Den krakelerer fuldstændig på toppen.
Nogle tricks eller bestemte måder at skære den ud på?
Hej Lene
Det er i hvert fald godt at høre, at smagen er, som den skal være 🙂 Jeg synes ofte, at kagen er lettere at skære ud, hvis den er helt kold – eventuelt efter en halv dag på køl, men det er vist mit bedste bud.
Bedste hilsner
Sofie
Vil man mon kunne bruge mørk chokolade i stedet for kakao, og hvor meget vil man i så fald skulle bruge?
Hej Trine
For at være ærlig, så har jeg aldrig prøvet at lave den med andet end kakao, så jeg må være dig svar skyldig. Jeg synes dog personligt ikke, at der er noget grund til at bruge chokolade frem for kakao i forhold til smag.
Bedste hilsner
Sofie
Hej. Nu har jeg bagt kagen og jeg synes at bunden allerede virker færdigbagt efter 30 min og synes at den er blevet tør efter yderlige 30 min i ovnen når kamarellen og resten af kagen er kommet oven på. Den er bagt i alm ovn på 175 grader, som du skriver i opskriften. Den smager stadig godt, men synes at 30 min til bunden er for lang tid.
Hej Helle
Jeg er ked af at høre, at din kage blev tør. Bagetider kan altid varierer ovne imellem. Hos mig skal den bages en times tid i alt, men det kan godt være, at din ovn er mere effektiv end min.
Bedste hilsner
Sofie
Hejsa, jeg vil bage denne her kage til på fredag og har kommet til at købe dulce de leche i stedet for alm. kondenseret mælk. Kan jeg godt bruge det og blande det med brun farin og smør?
Hej Malenne
Det har jeg aldrig prøvet, men så tror jeg, at jeg blot ville komme dulce de leche i uden at blande det op. Held og lykke!
Bedste hilsner
Sofie
Hej Sofie! Den her kage ser simpelthen for lækker ud, så den skal HELT KLART prøves! Jeg faldt over chokolade-kondenseret-mælk i Netto forleden dag og har derfor søgt efter opskrifter hvor jeg kan afprøve den. Kender du til den chokolade-kondenserede mælk? Og tror du den kunne fungere i denne kage? Eller ville det blive for meget chokoloda (for meget chokolade… er det overhovedet muligt??? 😉 ).
Tak for en super blog!
Mvh Annika 🙂
Hej Annika
Mange tak for din søde kommentar! Det varmer 🙂 Jeg ved ikke, om det ville blive for meget, men du kan da prøve. Jeg tror bare, at du kan lave den fuldstændigt efter opskriften, selvom der er chokolade i. God fornøjelse!
Bedste hilsner
Sofie
Hej. Hvordan får man karamelcremen til og blive lidt mere stiv i det, da jeg skal bruge det som fyld imellem en chokoladekage, overtrukket med fondant?
Mvh Karina
Hej Karina
Mit kommentarspamfilter er gået helt bananas, så jeg har først set din kommentar nu. Jeg har desværre ikke rigtig et godt svar på det, men den kan koges længere, så bliver den fastere, og så kan du måske prøve med noget husblas?
Bedste hilsner
Sofie
Så absolut en af de bedste kager jeg har bagt længe….er nu i gang med forsøg nr. 2 idet datteren har krævet at den bliver bagt til staldmøde blandt hestepigerne…:D
Hej Mette
Mit kommentarspamfilter er gået helt bananas, så jeg har først set din kommentar nu, beklager meget! Tak for de søde ord 🙂 Jeg er glad for, at den bringer lykke!
Bedste hilsner
Soofie
Hej.
Jeg overvejer at bage denne kage til min fødselsdagsfest, hvor vi bliver ca. 40.
Den skulle så serveres med hjemmelavet is og frisk frugt – hvordan lyder kombinationen af dette?
Den ser utrolig lækker ud:-)
Og kan man godt fryse den ned et par uger i forvejen?
Vh. Katrine
Hej Katrine
Mit kommentarspamfilter er gået helt bananas, så jeg har først set dit spørgsmål nu, beklager jeg virkelig meget. Jeg synes det lyder som en dejlig kombination. Jeg har ikke prøvet at fryse kagen, men jeg tror godt, at man kan. Alternativt kan den bages et par dage i forvejen og opbevares køligt.
Bedste hilsner
Sofie
Hej..Det er nu anden gang jeg bager kagen (den er vidunderlig syndig og i dag glemte jeg saltet – AAARHH!!)
Begge gange har formen 28x18x3.5 været lige præcis stor nok. Kagen går helt op til kanten. Hvor høj er din 20×20 bageform?
Hej Pernille
Den er ca. 8-10 cm højt. Jeg er glad for, at du synes om kagen!
Bedste hilsner
Sofie
Hej Sofie,
Jeg lavede den super lækre kage, da vi havde Masterchef i skolen, og min gruppe vandt! Det synes jeg bare lige, du skulle vide – at din kage har vinderkvalifikationer, hihi! 🙂
Hilsen Johanne
Hej Johanne
Tillykke med sejren! Fedt at du kunne bruge opskriften 🙂
Bedste hilsner
Sofie
Hej Sofie
Så er jeg ved opskriften igen – selvom jeg snart kan den udenad. Det er simpelthen husets favorit, verdens bedste kage, kalder mine unger den (og de har eller fået en del forskellige herhjemme i årenes løb!). Så den bliver bagt til alle tænkelige lejligheder.
Jeg er begyndt at lave 1,5 x dej og 2 x karamelfyld – det bliver den bestemt ikke dårligere af;-)
M.v.h. Kristina
Hej Kristina
Mange tak for din søde besked og begejstring. Jeg er glad for at høre, at kagen bringer lykke! Jeg må prøve med ekstra karamel engang, det kan den jo kun blive bedre af!
Bedste hilsner
Sofie
Og lige til update – min søn ville have, at denne kage blev serveret som dessert til sn konfirmation:-) Så vi havde opskriften med hen, hvor den skulle holdes – og heldigvis ville de gerne bage den:-)
Hej Sofie,
Jeg har før med stor succes bagt dine lækre new Zealandske snitter, men denne ser også virkelig lækker ud. Jeg tror jeg vil kaste mig ud i den til fødselsdagsgodter til arbejdet i morgen.
Dbh. Katrine
Man kan nu købe den kondenserede mælk færdiglavet som karamel, så behøver man ikke koge den først.
Hej Bente
Det kan man ja – dulche de leche – men det giver ikke helt samme konsistens, så jeg anbefaler det ikke.
Bh
Sofie
Hei ☺ så blir din kage laget i Norge ? gleder mig til at smage!
Hej Majbritt
Hvor hyggeligt! Jeg håber, at det blev en succes 🙂
Bedste hilsner
Sofie
Ja jeg lar meg friste av slike flotte bilder. Men, helt konkret. Hvilken type boks skal man gå for. Hva skal den hete ?
Hva heter boksen med kondensert melk ?
Er så redd jeg tar feil type melk
Hej Merete
I Danmark hedder det enten kondenseret eller sødet kondenseret mælk. Det kommer i dåser af ca. 400 gram og er meget tykflydende og sødt. Jeg håber, at det hjælper lidt?
Bedste hilsner
Sofie
Hej! Kan du beskrive karamellens konsistens lidt mere præcist? Du skriver “karamellen er blevet relativt tyk og lysebrun.” Er den fx samme tykkelse som madlavningssirup? Og bliver karamellens mere fast af at være i ovnen, eller bevare den samme konsistens? Din kage ser bare god ud 🙂 Mvh. Sofie
Hej Sofie
Det er svært at beskrive konsistensen bedre. Den skal blive lidt tykkere end den kondenserede mælk er i sig selv. Karamellen bliver tykkere i ovnen.
Bedste hilsner
Sofie
Hej Sofie!
Jeg har for nyligt opdaget denne geniale opskrift og det er jeg så taknemmelig for hehe :p
Åhhh denne kage er noget af det mest fantastiske jeg nogensinde har smagt – den var et hit hjemme hos mig!
Har dog et spørgsmål, hvordan fik du den til at blive så svampet? Min blev også relativ svampet, men kan ikke lade vær med at savle over dit billede.
Jeg brugte altså også 4 dl i stedet for 6, men den smagte stadig himmelsk.
Lækker lækker kage 🙂
Kærlige hilsener Palwasha.
Hej Palwasha
Tak for din søde besked – det varmer! Min bliver heller ikke altid helt så svampet, for min ovn er noget temperamentsfuld. Det handler om bagetid, og det kan varierer lidt fra ovn til ovn, så prøv at bage den lidt kortere næste gang? 🙂
Bedste hilsner
Sofie
Mmh! Jeg har lige bagt din kage Sofie, og den er simpelthen SÅ lækker! Og hvor lækkert er det ikke lige med havsalt i? Jeg var lige nødt til at putte noget ekstra i, da det var så godt. God opskrift, Sofie!
Hej Mathilda
Tak for din søde kommentar! Jeg er helt enig – havsaltet giver bare lige det der ekstra pift!
Bedste hilsner
Sofie
Hej Sofie ? Jeg har ved to lejligheder bagt og serveret den her skønne kage. Sidst var da min yndlingsbutik havde fødselsdag og den blev uddelt til kunderne. Alle var vildt begejstrede ? Mange ville gerne have opskriften. Må jeg ligge et link til din skønne blog op på butikkens facebook side? Butikken hedder Frøken Klunz hvis du vil “tjekke den ud”.
Venligst Annie
Hej Annie
Tak for din søde besked. Jeg er glad for, at kagen er et hit. Du må selvfølgelig gerne dele linket 🙂
Bedste hilsner
Sofie
Tak for det ? men nu jeg har dig – da jeg bagte kagen anden gang var det som øverste lag chokolade kage “smuldrede” på toppen, da jeg skar den. Jeg lavede dobbelt portion, men selvfølgelig også i en større form. Hvad kan være gået galt?
Vh Annie
Hej Sofie. Mange tak for denne lækre kage. Synes dog det er meget svært at skære nogle pæne stykker. Det er ligesom om, at det øverste lag dej er hævet og derfor er der lidt luft under – især i kanterne. Det gør, at overfladen krakelerer, når jeg prøver at skære den ud – også selvom kagen har overnattet i køleskabet. Har du et tip?
Hej Mia
Tak for din besked! Det kan være rigtig svært at skære den pænt ud. Det hjælper, at den er kold, og en savtakket kniv er bedre end en med glat klinge. Det kan også hjælpe at sørge for, at kniven er helt ren, så hvis der sætter sig lidt kage på den, så fjern det, inden du skærer det næste stykke. Det er mit bedste bud.
Bedste hilsner
Sofie
Den ser spændende ud den kage. Den må være god til vaniljeis. Men to spørgsmål. Kan man evt. ikke bruge karamelliseret kondenceret mælk? eller bliver det for tyndt. Og kan den ikke skrives ud? håber du kan svare hurtig, skal i gang
Hej Karina
Når du siger karamelliseret kondenseret mælk, mon du så tænker på dulce de leche? Det kan jeg ikke anbefale. Jeg arbejder på at få udprint til at fungere, men pt. kan jeg simpelthen ikke greje, hvad der er galt. Du kan markere indholdet og så trykke ctrl+p / æbletast +p (på mac) for at printe den ud.
Bh
Sofie
Jeg kan varmt anbefale at du laver din egen karamelsovs uden at anvende kondenseret mælk…. mums det er en god kage
Hej Lene
Tak 🙂 Og tak for tippet!
Bedste hilsner
Sofie
[…] hedder chokoladekage med Karamel og Havsalt og findes som sagt hér hos Sofiesspisekammer! Eneste jeg har gjort anderledes, var at smide den i en springform, i mangel af firkantet. Og så […]
[…] hedder chokoladekage med Karamel og Havsalt og findes som sagt hér hos Sofiesspisekammer! Eneste jeg har gjort anderledes, var at smide den i en springform, i mangel af firkantet. Og så […]
Kan kagen fryses ned? Mega god opskrift ?
Hej Anni
Tak 🙂 Jeg har aldrig forsøgt at fryse den, så jeg ved det ikke helt, men jeg vil tro, at den sagtens kan klare en tur i fryseren – så skal den bare pakkes grundigt ind og tøs op i køleskab.
Bh
Sofie
Hej Sofie,
Hvordan ville du anvende ingredienserne hvis du skulle lave en stor bredeplade med den? bare 4x det samme eller?
Hej Siya
Beklager det sene svar. Jeg ved ikke, hvor stor en bradepande du tænker på, så det er lidt svært at sige. Jeg har lavet den dobbelt tidligere. Husk st forlænge bagetiden lidt.
Suveræn god kage! Et fif: stil skålen med dejen til øverste lag i en gryde med varm / kogende vand ( uden der er blus under) rør i den engang imellem mens første lag er i ovnen så er dejen til at hælde ud over kagen 🙂 kagen kan sagtens fryses
Tak for opskriften!!
Hej Elin
Jeg er glad for, at det var en succes 🙂
Bh
Sofie
Hvis man portionsanretter med is og bær, har du så et bud på, hvor mange personer kagen er til?
Hej Anna
Din kommentar havde forputtet sig i mit spamfilter, så jeg beklager det sene svar. Jeg håber, at du fandt ud af det, og at det blev en succes ?
Kan ikke huske, om jeg har skrevet herinde før, men jeg er simpelthen så vild med den her opskrift, at jeg gerne risikerer en dobbeltpost 😉 Den her opskrift er bare SÅ lækker og dekadent, og enhver jeg har lavet den til har elsket den – tusind tak for opskriften, Sofie!
Hej Jesper
Tak for din kommentar. Den havde forputtet sig i mit spamfilter, så jeg beklager det sene svar. Jeg er glad for at høre, at du er så begejstret for kagen 🙂
Tusind tak for denne opskrift. Den er blevet en klassiker i vores familie og bliver bagt stort set hver gang, der er den mindste anledning. Har aldrig serveret den for nye uden at jeg er blevet bedt om en opskrift??
Kære Kristine
Det er rigtig glad for at høre 🙂 Det er også min yndlingskage – hvem kan ikke lide karamel og chokolade, right?
Hej Sofie – super lækker kage ?
Jeg skal bage den x6 til afskedskage på mit job og vil derfor høre om du ville turde bage dem søndag når de først skal spises fredag??? Jeg har nemlig ikke plads i fryseren, men de kan sagtens komme i køleskabet ? Hilsen Bitten
Hej Bitten
Jeg ville ikke lade den stå mere end 2-3 dage max, for jeg er bange for, at den bliver tør. Jeg håber, du kan finde tid i løbet af ugen 🙂
Bedste hilsner
Sofie
Hej, vedr karamel blandingen – når man har induktion komfur, ville du så bare skrue helt ned for varmen efter kogning,? – for det er lidt svært at lade gryden stå på varmen. Når der slukkes forsvinder varmekilden jo helt 😉 Vh Mette
Jeg har bagt denne kage masser af gange, og den er altid et KÆMPE hit. Nu er jeg blevet stillet en opgave at lave kage til 40 personer til en 18 års fødselsdag. Jeg tænkte egentlig på en talkage, men mon jeg kunne lave det af denne opskrift?? Og hvilken topping ville du anbefale? Jeg tænkte selv på en chokolademousse af lys chokolade.