Kategorier
Sødt

Flapjacks – saftige müslibarer med chokolade

Flapjacks med mandler of chokolade

Det var søndag, solen skinnede, og jeg havde været ude at “vinter”bade – at kalde det vinter i starten af november er nok at strække den lidt, men det var i hvert fald koldt og dejligt og gav super god energi til resten af dagen. Jeg havde sådan lyst til at bage, da jeg kom hjem, og jeg har længe gået og brygget på en omgang flapjacks, så jeg gik i gang. Flappjacks er engelsk spise – en slags müslibar, der bliver dejligt klæg og sprød på én gang. For at gøre dem ekstra lækre har jeg kommet en håndfuld mandler i og dyppet dem i chokolade – en skøn snack, der er let at spise på farten.

Min søde nabo Anne, som var med i bølgen blå, skulle ud og gøre Jette Torp vinterklar (ikke sangerinden men en båd) og jeg syntes, at hun skulle have noget lækkert med ud til sine kammerater, så jeg lovede flapjacks. Chokoladen nåede dog ikke at tørre, så jeg skylder vist noget lækkert en anden gang.

Flapjacks
Et fad på 20×20 cm – giver 8-10 flapjacks

200 gram havregryn – gerne halvt groft- og halvt fintvalsede
150 gram smør
150 gram brun farin
2 spsk lys sirup
75 gram mandler
100 gram mørk chokolade

Kom smør, brun farin og sirup i en gryde og varm up. Lad det stå på middelvarme indtil smørret, og sukkeret er helt smeltet.
Hak mandlerne groft og bland dem med havregryn. Kom det i gryden til sukkermassen, og rør grundigt rundt.
Kom massen op i en fad på ca 20×20 cm. Tryk det grundigt ud, så det er ret tæt og komprimeret.
Bag kagen i ca. 25-30 minutter ved 180 grader, til den er godt karamelliseret og gylden.
Tag den ud af ovnen og lad kagen stå i 10 minutter i formen. Skær kagen ud – der er til 8-10 flapjacks. Lad dem køle helt af – stadig i formen.
Når de er kolde, så smet chokoladen i vandbad og dyb hver flapjack i chokolade, så ca. 1/3 del er dækket. Lad dem tørre på en rist, til chokoladen er helt stivnet og opbevar så i en lufttæt beholder.

Flapjacks med mandler of chokolade

Flapjacks med mandler of chokolade

Flapjacks med mandler of chokolade

Flapjacks med mandler of chokolade

2 kommentarer til “Flapjacks – saftige müslibarer med chokolade”

Da jeg kommenterede dit billede af flapjaks på Instagram sad jeg faktisk i England. Så inspireret af dig har jeg købt 2 forskellige frugtblandinger til flapjaks med hjem. En med rosiner og æble-kanel tern og en med dadler, rosiner og toffee. Så nu vil jeg også i gang med at bage flapjaks!
Kh Ulrika

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.