Kategorier
Juleopskrifter Sødt

Chokoladetrøfler med kaffe

Chokoladetrøfler, færdige3, december 2013

Som jeg fortalte for et par dage siden, så fik jeg en skøn tidlig julegave fyldt med lækre varer fra Løgismose. I kassen var blandt andet noget meget lækkert økologisk mørk chokolade og en pose dejligt duftende kaffebønner. Disse to ting er til sammen blevet til chokoladetrøfler med kaffe, som jeg har rullet i en blanding af kakao og valnøddemel. De smager, hvis jeg nu selv skal sige det, helt suverænt godt.

Chokoladetrøfler med kaffe
200 gram mørk chokolade (70%)
1 dl piskefløde
3 spsk. stærk kaffe
1 dl valnøddemel
½ dl kakao

Lav en god stærk kop kaffe.

Hak chokoladen fint.

Chokoladetrøfler, hakket chokolade, december 2013

Varm forsigtigt fløden op og hæld den over chokoladen sammen med kaffen. Rør til det hele er smeltet. Hvis der stadig er lidt chokoladeklumper, så kan man varme det hele forsigtigt over et vandband, indtil chokoladen er helt smeltet.

Chokoladetrøfler, trøffelmasse, december 2013

Sæt trøffelmassen på køl i et par timer. Tril små kugler af trøffelmassen og rul dem i en blanding af kakao og valnøddemel.

Chokoladetrøfler, trillede, december 2013

Stil trøflerne på køl og opbevar dem koldt, indtil de skal spises.

Chokoladetrøfler, færdige, december 2013

4 kommentarer til “Chokoladetrøfler med kaffe”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.