Fyldt svinemørbrad med svampe

svinemørbrad, færdig, december 2012

Svinemørbrad er et dejligt stykke kød, når det er stegt, så den stadig er blød og saftig. Mørbraden kan desværre også være en virkelig tør og trist omgang, hvis kødet har fået forlænge. En måde at undgå, at kødet bliver tørt, er at fylde mørbraden og pakke den ind i lufttørret skinke eller bacon.

Jeg kan vældig godt lide kombinationen af svinekød, persille, svampe, hvidløg og seranoskinke og har lavet denne fyldte mørbrad flere gange, end jeg har tal på. Den smager dejligt serveret med små ristede kartofler og en fyldig salat.

Fyldt svinemørbrad

1 afspudset svinemørbrad fra en glad gris
150 gram svampe
En håndfuld frisk persille
2 fed hvidløg
8-10 skiver seranoskinke (eller bacon)

Rens og skær svampene i mindre stykker. Steg dem sammen med hvidløget i lidt olie, indtil det meste af væsken fra svampene er fordampet. Smag til med salt og peber, tilsæt persillen og giv det et minut mere på panden. Tag derefter svampeblandingen af varmen og hav den groft.

svinemørbrad, fyld, december 2012

Puds mørbraden af, hvis det ikke allerede er gjort, og skær et langt snit hele vejen ned af mørbraden, så den kan fyldes. Kom svampefyldet ned i fordybningen i kødet.

svinemørbrad, fyldt, december 2012 

Rul seranoskinken stramt omkring den fyldte mørbrad, så den holder fyldet på plads.

svinemørbrad, indpakket, december 2012

Steg kødet i ovnen i ca. 30-35 minutter ved 190 grader. Lad kødet hvile i 10 minutter, og skær det i tykke skiver forsigtigt, så skinken ikke bliver ødelagt. Anret på et fad og server.

svinemørbrad, færdig, december 2012

Indlæg tagget som : , , ,
Relaterede indlæg

19 Diskussioner om dette post

  1. Jon siger:

    Kommentarer, nu med hilsner
    og til maden: klart en pilsner,
    som midt i sorte januar
    fylder i dit forårskar.

  2. Det er virkelig skønt med lidt bloginspiration, når man skal holde middag for mange. Nu er maden bestemt en hel uge før tid. Med lidt hjælp i cyberspace ender jeg jo som den store planlægger.

    • sofielf siger:

      Jeg er glad for at høre, at du kan bruge min blog til inspiration! Jeg planlægger også altid i god tid, når jeg skal holde større selskab – det fjerner stress og gør, at man kan bruge sin energi på at hygge om sine gæster.

  3. Lars siger:

    hej, lyder god, men hvad skal der til?? ris,pasta ??? hvilken sovs?

  4. Mille siger:

    Kan man lave fyldet om morgenen og have det på køl indtil man skal lave selve mørbraden?

  5. Kirsten siger:

    Hej kan man lave mørbrad med fyld dagen før,og så på køl?

    • Sofie siger:

      Hej Kirsten

      Jeg beklager det lidt sene svar. Man kan mok godt gøre det 24 timer før, men så heller ikke længere – og så skal kødet hurtigt på køl og være grundigt pakket ind.

      Bedste hilsner
      Sofie

  6. Jeanne siger:

    Hejsa
    vil prøve din opskrift i weekenden, men kunne godt tænke mig at lave den med butterdej uden om, tror du det kan blive godt?
    Venlig hilsen Jeanne

    • Sofie siger:

      Hej Jeanne

      Undskyld det sene svar – jeg har ikke prøvet at lave den indbagt, men umiddelbart ser jeg ikke noget problem i det. Prøvede du?

      Bedste hilsner
      Sofie

  7. Hanne Sidelmann siger:

    Har lavet din mørbrad mange gange på grill. Jeg bruger frosne blandede svampe fra Coop, svøber i bacon og griller syv minutter på hver af de fire sider (28min. ialt) direkte over briketter. Lader den trække lidt indpakket i sølvfolie før servering. Det går aldrig galt!

    • Sofie siger:

      Hej Hanne

      Dejligt at høre, at opskriften virker – jeg har også grillet den et par gange selv, det smager altid bare lidt bedre end i ovnen. Det er smart med frosne svampe, men afgiver de ikke for meget væske?

      Bedste hilsner
      Sofie

      • Hanne Sidelmann siger:

        Jeg svitser svampene i olie ved høj varme til al væden er fordampet og de er optøet, derefter tilsætter jeg hvidløg, persille, salt og peber.

  8. lissa lorensen siger:

    hvorfor kan jeg ikke printe den ud.

    • Sofie siger:

      Hej Lissa

      Jeg slås med min printfunktion efter, at bloggen har fået nyt tema. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af at løse det pt. Du kan gøre det, at du markerer indholdet og trykker ctrl+p på pc / æble+p på mac og beder din printer om at printe det markerede område, så skulle den gerne printe.

  9. karsten siger:

    hvor mange kuverter er denne opskrift til?

  10. Rebecca siger:

    Hvad mener du med en fyldig salat ? Hvad er der i den , har du opskrift på en dressing?

Skriv en kommentar