Kategorier
Aftensmad

Lækker ovnbagt æggekage med bacon

Æggekage, færdig1, april 2013

En god æggekage eller en omelækker, som det hedder i mit hjem, er en skøn spise og i mit hoved rigtig forårs- og sommermad. Den er genial som hurtig og lækker mad på en travl dag – aftensmad på 25 minutter. Fyld æggekagen med masser af grøntsager og krydderurter og spis den med en lækker grøn salat og sprødstegt bacon. Mums!

Et par ord om bacon. Køb nu en omgang god frilandsbacon i tykke skiver eller endnu bedre et helt stykke, som du selv skær ud. Ja, det er dyrt! Men det smager bare så meget bedre end det tynde billige “bacon”, som bliver til smulder på panden. For slet ikke at tale om hele dyrevelfærdsproblematikken med kuperede haler, fikserede søer og vanvittige mængder penicillin.

Tilbage til opskriften. Jeg bager altid min æggekage i ovnen, så får den jævn varme under hele tilberedningen, og man ender ikke med en æggekage med brændt bund og vandet, halvfærdig æggemasse på toppen – husk at bruge en pande med et håndtag, der kan tåle at komme i ovnen.

Ovnbagt æggekage
Til 3-4 mennesker til aftensmad

10 æg
2 dl mælk
Masser af friske krydderurter
2 fed hvidløg
300 gram cherrytomater
2 røde peberfrugter
Andre sprøde grøntsager kan også bruges.

Til servering:
Sprødstegt bacon, en god salat og lidt grønt til toppen i form af flere krydderurter eller som her lidt ærteskud.

Hak hvidløgget groft og skær peberfrugterne i tern. Varm en ovnfast stegepande op til middelvarme med lidt olie, og steg hvidløg, hele cherrytomater og peberfrugt i ca. 5 minutter, til det har fået lidt farve. Cherrytomaterne skal helst forblive hele.

æggekage, grøntsager, april 2013

Pisk æggene sammen med mælk og masser af grofthakkede friske krydderurter. Krydr med salt og peber og hæld æggemassen over de stegte grøntsager.

æggekage, klar til ovnen, april 2013

Sæt æggekagen i ovnen på 190 grader i 15-20 minutter, til den er færdigbagt.

Servér med bacon og salat for et par heldige mennesker.

Æggekage, færdig, april 2013

4 kommentarer til “Lækker ovnbagt æggekage med bacon”

Hallo Sofie,

ich esse gerade ein Aeggekage nach deinem Rezept mit Gerstenbrot und es schmeckt
koestlich!

Schoene Gruesse.
Paul

Hallo Paul,

Vielen Dank – Ich bin froh, dass du es möchtes! Hast du das Rezept mit google translate übersetzt, oder spricht du Dänisch?

Mit freundlichen Grüßen,
Sofie

P.S. Entschuldigung für mein Deutsch – Ich habe nicht Deutsch for 6 oder 7 Jahre gebraucht.

Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.