Kategorier
Sødt

Saftig limekage uden æg

Limekage, færdig, september 2013

Limekage, færdig3, september 2013

Jeg begyndt på universitetet igen ikke at have været studerende i, hvad der føles som, en halv evighed. Det er helt utroligt, hvad over et år væk fra bøgerne betyder. Jeg skal virkelig vende mig at disponere anderledes over min tid og til at læse akademisk igen.

For et par dage siden havde jeg min første læsedag. Da jeg ved halv 1-tiden havde læst det meste og ryddet op, var jeg nødt til at lave noget end at læse, og hvad er bedre end bagning? Jeg har forstuvet min fod,og jeg kunne ikke overskue trapperne, så jeg måtte tage mig til takke med indholdet af mit forråd.

Jeg havde limefrugter, smør, marcipan, sukker og hvedemel men igen æg, så jeg kastede mig ud i en limekage uden æg – og den blev faktisk rigtig god. Både syrlig og dejligt saftig, og så holder den sig fint fugtig i et par dage i køleskabet.

Kagen var inspireret af, at temaet for månedens søde sager på den smukke svenske blog Söta Saker er citrusfrugter.

Limekage
Rund form på 24 cm i diameter

Dej
4 limefrugter
250 gram sukker
250 gram mel
100 gram revet marcipan
100 gram smør + ekstra til at smørre formen
2,5 dl mælk
2 tsk bagepulver
Kornene af en ½ stang vanilje

Glasur
2 limefrugter
200 gram flormelis

Til dejen – riv skallen og pres saften af de fire limefrugter. Bland alle mel, sukker, bagepulver, vanilje, marcipan og limeskal.

Limekage, ingredienser, september 2013

Smelt smørret og rør mælk, smeltet smør og limesaft sammen med de tørre ingredienser. Rør til en nogenlunde homogen masse.

Smør formen og hæld dejen i.

Limekage, i formen, september 2013

Bag kagen i ca. 35 minutter ved 175 grader, til kagen er gylden. Kig til den ofte, så den ikke får for meget. Lad kagen køle af i formen.

Limekage, færdigbank, september 2013

Riv lange strimler af skallen af de sidste to limefrugter og pres saften af dem bagefter. Bland saften med flormelis til blød glasur og hæld glasuren ud over kagen, når den er helt kold. Fordel limeskallen oven på kagen og server.

Limekage, færdig2, september 2013

4 kommentarer til “Saftig limekage uden æg”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.