Kategorier
Sødt

Himmelsk chokolade- og karamelkage

På New Zealand kan man købe verdens bedste kage – det er en chokolade- og karamelkage eller rettere a chocolate caramel slice – just a little slice of heaven! De kan købes på alle steder – caféer, bagerier og supermarkeder og en kop kaffe eller te er ikke komplet uden “a slice”. Kontrasten mellem den let bitre chokolade, den bløde og søde karamel og den sprøde kokosbund er smuk!

Efter seks måneders studieophold i “Kiwiland” savnede jeg simpelthen min caramel slice så meget, at jeg gik i gang med at genskabe kagen, og efter en del forsøg er jeg nu faktisk rigtig godt tilfreds. En advarsel inden opskriften kommer: Denne kage er alt, alt for let at lave, og den er stærkt vanedannende – så sig ikke, at jeg ikke advarede jer!

Kagen kan holde sig på køl i en uges tid, og den kan også fryses, hvis man mod forventning har rester tilbage. Chokoladen bliver lidt grålig, når kagen kommer på køl i flere dage eller i fryseren, men det kan minimeres ved at pakke den grundigt ind, og det har ingen indflydelse på smagen.

Chokolade og karamelkage
Til et fad på ca. 20×20 cm

Bund
125 gram smør
140 gram hvedemel
140 gram brun farin
50 gram kokos

Karamelfyld
1 dåse kondenseret mælk (sødet)
3 spsk. sirup/ahorn
lidt salt
30 gram smør

Chokoladeovertræk
125 gram mørk chokolade
25 gram smør

Smelt smørret, bland det med brun farin, kokos og mel, og rør det godt sammen.

Chokolade- og karamelstykker, til bunden, feb 2013

Tryk dejen ud i et fad ca 20×20 cm.

Chokolade- og karamelstykker, bund, feb 2013

Bag bunden i 12-15 minutter ved 175 grader, indtil den er lysebrun.

Mens bunden bages, laves karamellen. Bland den kondenserede mælk, salt, smør og (ahorn)sirup. Lad det koge op under omrøring, og lad det stå på varmen uden helt at koge i ca. 10 minutter, så det bliver lidt tykkere og en anelse mørkere.

Chokolade- og karamelstykker, kondenseret mælk, feb 2013

Når bunden er bagt første gang, så hældes karamellen på bunden og bages i yderligere 10-15 minutter, eller indtil karamellen er fast og gylden.

Chokolade- og karamelstykker, bagt karamel, feb 2013

Lad kagen køle helt af.

Hak chokoladen fint. Smelt smørret og rør chokoladen i. Når chokoladen er helt opløst, så overtrækkes kagen med chokoladen.

Chokolade- og karamelstykker, med chokolade, feb 2013

Lad kagen sætte sig i mindst et par timer men gerne natten over. Når kagen skal serveres, så skæres den forsigtigt ud i små kvadrater.

Chokolade- og karamelstykker, færdige1, feb 2013

143 kommentarer til “Himmelsk chokolade- og karamelkage”

Wow.. Den lyder bare lækker! Den bliver jeg nødt til at smage en dag! Måske jeg endda kan selv kan finde ud af at få den til at lykkes 🙂

Hej Sara

Den er ren guf, hvis jeg nu selv skal sige det – sandsynligvis min yndlingskage. Jeg er helt sikker på, at du sagtens kan bage den! Den er ikke svær overhovedet 🙂

Glæder mig til at høre om forsøget!

Bh
Sofie

Svar

Hej Annette

Jeg har aldrig prøvet, men umiddelbart tænker jeg, at det ville fungere okay med havregryn 🙂 Meld meget gerne tilbage, hvis du prøver?

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Hej Jeg har prøvet at lave kagen med havergryn og den smager fantastisk..

Tak for en skøn inspirerende blog.
Jeg har nu lavet din New Zealanske karamel kage og den var og er FANTASTISK. Jeg har disp. din opskrift til alle mine gæster ;o)
Venlige hilsner
Pia

Hej Pia

Mit kommentarspamfilter er gået helt bananas, så jeg har først set din kommentar nu, beklager! Jeg er glad for, at du er så begejstret for kagen 🙂

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Hej Sofie. Den er for vild den kage, og vanvittig vanedannende. Syntes bunden kom til at smage ala drømmekage hvilket jo oz er godt. Men prøvede så at erstatte kokos med forholdsvis fint hakkede nødder. Det gjorde ikke kagen ringere. Det er virkelig en super kage.
Mange hilsner Kim

Hej Kim

Tak for din søde besked! Det er sådan en farlig kage, enig. Jeg har ikke prøvet med nødder, men jeg har også lavet bunden på havregryn engang i mellem – nødder må jeg prøve næste gang! Tak for tippet 🙂

Bedste hilsner
Sofie

Hej Susanne

Jeg har aldrig prøvet, men ja det tror jeg umiddelbart sagtens, at den kan – den skal bare pakkes grundigt ind. Det eneste problem, der kunne være, er, at chokoladen nok ikke er helt pæn, når man tør den op, men det burde ikke gå ud over smagen.

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Hej Thomas

Tak for din tilbagemelding – hos mig holder den dog aldrig længe nok til at det bliver relevant, men det er garanteret ikke alle, der er lige så glade for sukkerchok som mig!

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Hej Sofie!
Sikken en fin blog du har!
Jeg elsker nemme kager! Nogen gange kan det jo bare ikke gå hurtigt nok at få lavet en kage, der kan tilfredsstille sukkertrangen 🙂 Og denne kage ser ud som den er perfekt til netop det formål! Jeg har også mange nemme og hurtige opskrifter på kager på min blog. Kig gerne forbi!
Kh Ulrika

Hej Ulrikka
Mange tak 🙂 Hvor har du også selv en lækker blog!
Det er nemlig sådan en super nem kage – for nem næsten – men som du selv siger, så er det jo ideelt ind i mellem.
Bh
Sofie

Svar

Hej Sofie.

Har lige bagt denne kage da vi får besøg i morgen, glæder mig til at smage den 🙂
Ville så bare for god ordens skyld sige at der er lidt rod i beskrivelsen af hvordan dejen skal laves og tænkte at du måske ville rette det.
Tak for en god blog som jeg følger på mail, og når jeg ikke altid får læst den er Jon god til at dele de gode sager med link på fb.

Trine

Hej Trine

Tak for din kommentar og din ros, det er altid dejligt at høre, at andre kan bruge min blog!
Jeg håber, at du syne som kagen!

Jeg har lige læst opskriften igennem igen og har rettet det, som jeg tror, du hentyder til. Nu skulle den gerne give mening. Tak fordi du gjorde mig opmærksom på det!

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Hej Sofie.
Det ser rigtigt ud men der står stadig salt i stedet for mel 😉
Kagen dufter af karamel og chokolade i hele mit køkken og det er bestemt ikke sidste gang jeg bager den.

Mvh. Trine

Hej Sofie
Den ser bare lækkert ud!! Vil rigtig gerne prøve at lave den 🙂
Læst dog med i kommentarer og blev forviret…skal der være salt eller mel i karamelfyld?

Kh Julia

Hej Julia
Tak for din kommentar. Der var en fejl i opskriften tidligere, som nu er rettet. Der skal mel i bunden og salt i karamellen.

God fornøjelse med bagningen – og med spisningen bagefter 🙂

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Hej Sofie!

Hvor mange personer rækker kagen ca. til? Skal nemlig bage kage til godt 20 personer, så tænker at en dobbeltportion nok er bedst..?

Kh Karla

Hej Karla

Kagen er meget sød og tung, så man kan ikke spise vildt meget af den, men hvis man skal skære pæne stykker af den, så vil jeg sige 8-10 stykker per portion. Jeg ville nok lave en tredobbelt portion bare for en sikkerheds skyld – og hvis der så er for meget, så gør det måske ikke så meget 😉

Rester kan i øvrigt også fint fryses.

Rigtig god bagning!

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Hej Sofie!

Tak for svaret! Nu er jeg bare stødt på et nyt problem… Kondenseret mælk – fåes det ikke kun i specialbutikker og kan det ikke erstattes af noget andet? Jeg tror nemlig ikke, det findes i de normale dagligvarebutikker i min lille by, men vil bare så gerne lave den!
Hvad gør jeg?

Kh Karla

Hej Karla

Godt du fik det løst – jeg tror nemlig desværre, det er svært at erstatte. Jeg plejer at købe det i Irma eller Føtex, i København har de det altid. Alternativt kan man købe det hos de fleste online supermarkeder, og det kan holde sig i hundrede år, så man roligt kan lave sig et lager – så bliver der heller ikke panik, når man pludselig trænger (som fru murermester Jessen i Matador) til karamel..

Bedste hilsner
Sofie

Jeg plejer også at købe kondenseret mælk i kvickly eller Søstrene Grene. De har det også af og til 🙂

Hej Sofie. Tror du jeg ville kunne lave fyldet i en mikroovn? Venlig hilsen, Susanne

Hej Susanne

For nu at være helt ærlig, så ved jeg det ikke. Jeg ejer ikke en mikrobølgeovn, så jeg har aldrig prøvet. Du kan jo prøve, men du skal nok røre i det meget tit. Hvis du prøver, så vil jeg gerne høre, hvordan det gik 🙂

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Hej Sofie,
Jeg ved at man kan koge kondenseret mælk i 3 timer og så bliver det til karamel. Tror du man kan gøre det med denne opskrift eller gør smør og farin en forskel?
Vh
Janne

Hej Janne

Når man koger kondeseret mælk i dåsen, så får man dulce de leche som er en fløjlsblød, tyktflydende karamelsauce. Jeg har godt nok aldrig prøvet at bruge dulce de leche i denne opskrift, men jeg har bagt det tidligere, og det bliver ikke stift. Når man bager den karamel, som jeg bruger i opskriften, så bliver den rimeligt fast – det er nødvendigt for, at man kan oevertrække kagen med chokolade og skære den ud.

Men prøv at lave dulce de leche alligevel – det smager fx skønt på is, direkte på brød eller som fyld i macarons

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Hej Cecilie

Jeg bager normalt med varmluft. Under alle omstændigheder vil jeg anbefale dig at holde øje med kagen, når karamellen er kommet på, for alle ovne er forskellige. Jeg bagte den i går i mine forældres ovn, og der fik den 3-4 minutter kortere.

God fornøjelse med bagningen!

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Jeg fandt kondenseret mælk i fakta, på hylden med allle mulige ander spottilbud.
Super lækker kage.

Hej Janne

Det er standardstørrelsen, så der er vist nok 375 gram i – jeg er løbet tør pt., så jeg kan ikke tjekke det, men jeg er ret sikker på, at der er lige under 400 gram i.

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Kondenceret mælk er i fast sortiment i Superbrugsen og står på hylderne ved siden af rosiner, bare en service oplysning

Hej Sofie

Hvilken kage vil du anbefale, denne himmelsk chokolade- og karamel kage, eller den du lavede en uge efter, chokoladekage med karamel og havsalt?

De ser nemlig begge SÅ lækre ud, og jeg kan ganske enkelt ikke beslutte mig 😉

Mvh. Michelle

Hej Michelle

Tak, hvor er du sød 🙂 Min kæreste ville sige “begge dele”, men oh den er svær – det kommer nok i virkeligheden lidt an på, hvad den skal bruges til. Hvis det er til dessert, så vil jeg anbefale den svenske chokoladekage med karamel i midten serveret med vaniljeis fx. Hvis det er til eftermiddagskaffe/arbejde/forældremøde, så vil jeg anbefale den new zealandske slicekage – men den går også til andre ting, hvad som helst egentlig, men det er også min absolutte yndlingskage!

Håber du finder ud af, hvad du vil bage 🙂

God weekend!
Sofie

Svar

Jeg kan ikke få min karamel til at stivne. Bor i Norge, så det eneste kondenseret mælk jeg kunne købe var Viking kondenseret mælk uden sukker. Nu har jeg haft det over blusset i 30 min men det bliver ikke tykkere, det er stadig som mælk. Så prøver jeg at hælde det i et ildfast fad og i ovnen, det kamelisere på toppen, men under skindet er det stadig flydende ØV… hvad gør jeg forkert?

Hej 🙂

Jeg er ked af at høre, at kagen ikke er lykkedes for det. Det er fordi, at den kondenserede mælk skal være sødet, så det er ikke fordi, du gør noget forkert – det er ingredienserne, den er gal med. For at være helt ærlig, så har jeg aldrig prøvet at lave kagen med kondenseret mælk uden sukker, så jeg ved ikke, om det er nok at tilsætte ekstra sukker, men du kan jo evt. prøve? Jeg håber, at det lykkes!

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Hej Camilla

Hvis det er sommer og varmt – eller du bare generelt har det varmt i din bolig, så ville jeg sætte den i køleskabet, men ellers plejer jeg faktisk bare at sætte den i en kølig vindueskarm. Jeg har aldrig prøvet at bruge glukosesirup, men jeg kan ikke se, hvorfor det ikke skulle fungere.

God bagning 🙂
Sofie

Svar

Lige et ekstra spørgsmål: tror du at jeg kan bruge glukosesirup? Det har jeg nemlig lige stående 🙂

Hej Sofie.

Så fik jeg prøvet at lave kagen, og servere den på arbejdspladsen. Den fik super god feedback!
Vi har endda lavet en lille artikel med billede til og det hele. Du kan se artiklen her:

http://www.festen.dk/Kreativ-fest/Mad-drikke/festendk-og-himmelsk-karamel-chokoladekage.php

Til andre der tænker på hvor meget én potion rækker til: Vi var 5 mand, og vi fik ikke tømt én enkelt potion af kagen, pga. den ligger godt i maven.

Igen tak til dig Sofie, for den dejlige opskrift 🙂

Hej Martin

Mange tak for din kommentar! Det ser ud til, at du lige præcis har ramt min yndlingskonsistens! Dejligt at høre, at I var glade for kagen 🙂

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Hold nu kæft hvor er den bare fantastisk god. 🙂 Tak for en super opskrift..
Sikke en kaloriebombe, men hva.. Det feder først imorgen og der er vi ikke hjemme. 🙂

Hej Katrine

Mange tak for din søde besked – det er en kaloriebombe uden lige, men engang i mellem så skal man sgu også have lov!

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Hej Suzi

Ja den kan sagtens holde sig en uge på køl – man kan også fryse kagen, hvis man pakker den grundigt ind, men chokoladen bliver ikke ved med at være pæn.

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Super lækker kage:-)
Hvis man ønsker den lidt mere frisk kan man evt. lægge et lag hindbærgele ovenpå chokoladen, men den kan SAGTENS spises uden.

Hej Marie

Tusind tak for tippet – det skal jeg da lige prøve ved lejlighed! Når du siger hindbærgele, hvad mener du så helt præcist? Smeltet og siet hindbærsyltetøj eller gele som i den klassiske ribsgele?

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Har lige bagt denne, da min mand har fødselsdag i dag, og skulle have kage med på job. – De var ellevilde!!! Også dem som ikke normalvis er så vild med kokos! STORT HIT! Tak 🙂

Hej Karina

Det er jeg rigtig glad for at høre 🙂 Jeg er personligt heller ikke den store kokosfan, men jeg synes det fungerer godt i lige præcis denne sammenhæng!

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Hej Kathrine

Undskyld det sene svar – jeg er på Bali med en meget ringe internetforbindelse. Ja den skal bages i almindelig ovn 🙂

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Uhm en lækker jage lavede dobbelt portion i en brade pande. Serverede den til vores årlige familie weekend.(45 prs) Flere bad om opskriften

Kagen ser super lækker ud. Hvor mange portioner skal man lave, for at det passer til en alm. bradepande? Vh. Sine

Hej Sine

En almindelig bradepande er forbløffende nok et ret vidt begreb – portionen er til et fad på 20×20, så det letteste er, at du måler dit fad og ganger op.

God fornøjelse 🙂

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Hej hvor ser den lækker ud, men hvor stor er din bradepande, tænker på mål? 🙂
Skal man lave dobbeltportion hvis det skal være en stor bradepande der passer til en alm ovn ? 🙂

Hej Sofie,

Jeg forsøgte at lave din kage i går.
Desværre er det ligesom om at bunden og karamellaget ligesom er flydt sammen.
Og så er bunden virkelig fedtet.
Kan det ske fordi karamellen skulle have stået længere på blusset?
Og ved du hvorfor bunden er rigtig fedtet?

Hilsen Julie

Hej Julie

Undskyld det sene svar! Jeg kan ikke helt forstå, hvad der er gået galt. Måske har du ikke bagt kagen længe nok – både bund og karamel. Ovne varierer lidt i deres varmeevne, så jeg tror, at det er der, problemet har ligget.

I forhold til at bunden er fedtet, så skal den være lidt fed i det men også sprød – så igen er det nok noget med bagetiden.

Jeg håber, at det lykkes, hvis du prøver igen!

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Åhh nej – Den kunne man godt gå hen og blive afhængig af.. :-)Det er absolut ingen underdrivelse at kalde denne for vanedannende!

Hej Maria

JA “åh nej” er vist en ret rammende beskrivelse – jeg er dog alligevel glad for at høre, at du kan lide kagen!

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Jeg prøvede at lave den her kage, fordi jeg syntes at karamelkage lød spænende. Og den er fantastisk god. Det eneste minus er at bunden er ret hård,så man skal bruge en gaffel/ske til at spise den.
Jeg lavede den her kage for et par uger siden, og nu skal jeg lave den igen. Glæder mig til at smage den igen :3

Kh. Liam

Hej Liam

Jeg er glad for, at du synes om kagen! Hvis du synes, at bunden er for hård, så prøv at bage den lidt kortere næste gang. Den skal helst ikke være så hård, at man ikke kan spise kagen uden bestik – at man ikke får fedtede fingre kan jeg dog ikke garantere.

God søndag!
Sofie

Svar

Hej Caroline

Det kommer lidt an på, hvordan du serverer den. Kagen er meget rig, så jeg plejer at skære den i ret små tern, og så er der snildt til 8 mennesker.

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Fuldstændig fantastisk kage! Fungerer godt i små firkanter til kagebord/reception/aftenkaffe med andre kager og frugt.

Hej Sofie
Hvor meget kondenseret mælk skal der bruges – dåserne er jo i forskellig størrelse…..

Hilsen
Jeanette

Hej Jeanette

Jeg har aldrig set dåser i forskellig størrelse, men du skal bruge den på lige omkring 400 gram/milliliter.

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Hey:-)
Lyder vildt Lækker!
Skal den stå i køleskabet? For vil gerne have den med til min klasse, men der er ikke køleskab? Måden skal stå ca 6 timer i skolen, kan det gå?:)

Hej Caroline

Den har bedst af at stå i køleskab, men bare den står tildækket og nogenlunde køligt, så går det fint.

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Hej Sadie

Det er lidt en smagssag. Jeg synes, at den er bedst, hvis den har været taget ud af køleskabet en halv times tid, før den skal spises, mens andre foretrækker den ved stuetemperatur.

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Hej Sofie

Har prøvet kagen i dag, men desværre lykkedes den ikke for mig som den er på billedet. Desværre blev min karamelfyld meget flydende efter den er bagt og kan slet ikke ses på kagen. Skat fyldet være helt afkølet inden det kommes oven på kagen.

Smager ellers pragtfuld 🙂

Hej Hacer

Jeg er da glad for at høre, at den smagte godt i hvert fald. Karamellen behøver ikke at være kold, når den kommes oven på kagen, men det lyder som om, at du ikke har kogt fyldet helt længe nok. Kagen bliver også fastere efter lidt tid, så måske er det også det, som har været problemet.

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Jeg har lige prøvet at lave den og det lykkes desværre ikke for mig.. Jeg ved ik hvad jeg har gjort forkert..

Hej Cille

Det er jeg da ked af at høre – det er nokmsvært for mig at sige så meget andet end, at jeg håber, at det lykkes næste gang, hvis du prøver igen.

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Jeg har lige lavet kagen og jeg kunne desværre ik få den til at blive god. Bunden er meget hård, og karamellen ovenpå er så tynd at man næsten ik ka se den. Hvad jeg har gjort forkert?

Hej Simone

Jeg er ked af at høre, at kagen ikke blev, som forventet. Det er altid svært at sige nøjagtigt, hvad der er gået galt. Det lyder som om, at du måske ikke har kogt karamellen længe nok, og bunden er måske blevet overbagt.

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Hej

Hvor langtid tager det at få karamellen til at koge. der jeg lavede den i dag, der blev bunden hård, og karamellen så meget tynd ud, der jeg hældte det ovenpå kagen, og man kan ikke rigtig se der er karamel ovenpå.

Hej Natashja

Jeg plejer at lade min karamel næsten koge i ca. 10 minutter, men hvis den virker tynd, så giver jeg den lidt længere. Den gryde man koger den i har stor indflydelse på fordelingen af varme, så de 10 minutter, som står i opskriften, er vejledende.

Jeg håber, at det går bedre en anden gang.

Bedste hilser
Sofie

Svar

Hej Sofie 🙂
Tror du det vil smage godt at servere kagen sammen med vanilje is, eller vil det være for meget? 🙂

Jeg har sødet kondensmælk. Den ligner noget tykflydende, gulligt creme, som er meget sød. Er det den der skal bruges? Og hvis ja, skal der virkelig ekstra sukker i ?
Det lyder meget sød.
Hilsen Regina

Hej Regina

Det er helt rigtigt, at der skal sødet kondenseret mælk i og at der skal tilsættes mere sukker – ellers bliver konsistensen ikke rigtig. Kagen er ret sød ja, så normalt serverer jeg den i ret små stykker.

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Elsker denne kage! men det er også klart når den indeholder mine 3 yndlings ingredienser; chokolade, kokos og karamel!
Lige før man må rejse ned til nz bare for at smage den rigtige vare.
helt forelsket, så lækker. kan klart anbefaldes. 🙂

Hej Thea

Mit kommentarspamfilter er gået helt bananas, så jeg har først set din kommentar nu, beklager! Dejligt at høre, at du er så glad for kagen – den er også min favorit!

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Hej Mads

Tak :)n Ja den ligner lidt millionare shortbread, som også er meget populært i England, men jeg synes tit, at bunden i MS er lidt mere kikseagtig – de smager nu også skønt.

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Hej Sofie 🙂
Jeg har lige bagt kagen, men den er ret flad. På billedet er din kage meget højere, men jeg ved ikke lige hvad det er jeg har gjort forkert. Den smager ok og vil nok bruge den sammen med en klat is 😉
Mvh. Lise

Hej Lise

Jeg ved ikke lige umiddelbart, hvorfor min er højere end din – måske kan det have noget at gøre med størrelsen på dit fad i forhold til størrelsen på mit?

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Tak for opskrift. Først jeg lavede den var den til den søde side, så nu prøver jeg at reducere lidt mere sukker. Hvordan kan det være der tilsættes sukker til den søde mælk. Kh maja. God sommer ?♥️

Hej Maja

Tak for din kommentar 🙂 Jeg tilsætter ekstra sukker til den kondenserede mælk for at opnå en lidt mere fast karamel – det er rigtigt, at der er meget sukker i, men jeg synes ikke, at konsistensen bliver, som jeg gerne vil have den, uden.

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Hej.
jeg har rejst i Australien. Og fik der en Op skrift der hed Chokolate caramel squres. Den er en linsebund, der bages. Så kommes karamel ovenpå of tilsidst chokolade

Hej Mette

Jeg beklager det sene svar – du var endt i mit spamfilter. Jeg har aldrig prøvet at lave dem med kiksebund, men det kunne sikkert godt fungere 🙂

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Hej. Jeg har lige fundet dåser i fakta med færdigkogt dulce de leche. Kan det bruges i kagen. Du skriver jo at karamellen skal bages til den bliver brun – men det er den færdige karamel jo allerede. Måske kan jeg bage den i kortere tid. Vh. Lone Nisker

Hej Lone

Dulce de leche fungerer ikke rigtig synes jeg, for konsistensen bliver ikke på samme måde, når du bager den.

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Smager himmelsk og overvej selv at bage den snarest. Tænker på om hvedemel kunne erstattet af eks. havregryn ;)?

Hej Nadja

Nej det tvivler jeg på vil fungere. Det er bare ikke en sund kage – det tror jeg ikke, at man kan ændre på.

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Hej
Jeg prøvede at bage kagen, men bliv i tvivl om da jeg skulle lave bunden, om farinen skulle op i gryden til det smeltet smør. Der gjorde jeg nu ikke, men prøvede at hælde smører ned til det andet og ælte det i skålen. Dejlen virkede smuldret og tør og ikke til at samle ordenligt.( havde brugt halv havregryn og halv kokosmel)
Hældte en lille smule vand i for at få den til at hænge sammen. Men bunden ende med som jeg regnede med at blive meget hård og kunne ikke bruge en gaffel/ ske så hård var den, men brugte tænderne? Den smagte super alligevel, men hvad har jeg gjort forkert ?
Mvh Aviaja

Hej Aviaja

Det er altid svært at sige, hvad der nøjagtigt er gået galt. Jeg hælder det smeltede smør over resten af ingredienserne til bunden og rør rundt, til det er nogenlunde sammenhængende – det bliver ikke som sådan en dej. Jeg ælter det ikke, men trykker det bare ud i fadet. Måske er det kombinationen af, at du har æltet og kommet vand i, der har gjort den hård. Godt den smagte godt i hvert fald.

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Hejsa.
Lækker kage, men meget syndig på grund af sukkerindholdet og smørret 🙂
Vil bare sige at kondenseret mælk også kan købes i Rema1000 🙂

Den er godtnok go, men hos mig blev det vist nærmere konfekt :0) Det var nok en kombi af lidt for tynde lag i for stor en bradepande + lidt for lang tid i ovnen. Men det smager himmelsk….
Chokolade og smør smeltes nemmest i mikroovnen, varm det til chokoladen er halvvejs smeltet og rør så rundt til chokoladen er helt opløst ( måske skal den lige ha 5 sek. mere ) det er hurtigt og så undgår man at chokoladen bliver for varm og bliver grim.

Btw god blog med mange spændende opskrifter :0)

Hej Karsten

Tak for din ros, jeg er glad for, at du kunne lide kagen. Jeg bager den faktisk også selv engang i mellem på den måde og skærer den ud i bitte små stykker, så det bliver en slags konfekt. Jeg kender godt mikroovnsmetoden til at smelte chokolade, men tak! Jeg har desværre ikke en selv.

Bedste hilsner
Sofie

Svar

Hej Sofie.
ham samtlige gange søgte på en bestemt ting eller opskrift, og jeg ender altid på din blog. Tak for en fantastisk blog der er til at finde ud af.

Mvh Lærke Knudsen

Hej Sofie
Jeg bagte denne lækre kage igår, og hold nu op det var nemt.

Her til morgen sendte jeg den med kæresten på arbejde, hvor han har delt den med hans kollegaer. Jeg gemte selfølgelig et par stykker til mig selv (skulle da også smage den :P).

Men den var rigtig populær, og nu vil en af dem have opskriften.

Så mange tak for den gode opskrift 🙂
Vh Anita

Puha.. Så ligger man her på sofaen og prøver at fordøje dagens bagværk….? Jeg bagte denne kage – som nærmere minder om konfekt – til min mands bordtennis hold. Skulle ha lige prøvesmage, inden de fik den over i værkstedet, hvor de spiller hver søndag. Den smagte godtnok lækkert! Meget fed og meget sød! Lå bemærkelsesværdigt tung i maven under min løbetur umiddelbart efter.. Dumt af mig! Vi har lige spist de sidste levninger til vores aftenkaffe, også dumt!!! Men syndigt og lækkert, det er kagen sgu?

Den ser skøn ud! Jeg tænker at lade kagen sætte sig natten over (Som du foreslår). Skal det gøres i køleskabet?

Fantastisk nem konfektkage, men må indrømme for sød til min smag.
Men en lidt tilpasset version, hvor jeg skovlede en ordentlig portion peaunuts i cremen til sidst (og undlod saltet) mere kokos frem for mel, tog kegler hos en flok sukkersøde mænd.

[…] I woke up in the middle of the night in a total panic about my weight. I had to convince the nurses to let me on the scales despite it being 3 am. I weigh 53.5 kg. Today i had an appointment with an ergo therapist or whatever they’re called in English. She was really nice and understanding and we actually baked a cake in the training kitchen. She said that she was impressed with my skills in the kitchen. It was nice to have a chance to fixate on food, without it being weird or seemingly obsessive behavior. We did this danish recipe http://sofiesspisekammer.dk/2013/02/28/chokolade-og-karamelkage/ […]

Hej Sofie
Skal bunden køle af inden man kommer karamel over? Synes den smeltede lidt ned i bunden da jeg lavede den første gang. Men smagte fantastisk alligevel.
Hilsen Christina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.