De bedste julesmåkager og 5 tip til småkagebagning

Julesmåkager

De bedste julesmåkager

Jul og småkager hænger sammen som varm kakao og kælkebakker. Det er svært at forestille sig den ene uden den anden. Julesmåkager kan dog generelt lidt svære at bage.

Jeg får disse dage en del spørgsmål om, hvordan man egentlig bager småkager, så de får den helt rigtigt sprøde og skøre konsistens. Jeg har samlet mine erfaringer her, og med mine fem tip til småkagebagning, så kan det ikke gå helt galt.

5 gode råd til småkagebagning:

  1. Husk aldrig at ælte en småkagedej, for så bliver småkagerne ikke ordentligt sprøde.
  2. Brug koldt smør, og hold dejen kold, så er den lettere at arbejde med.
  3. Bag altid småkager én plade ad gangen, og hold øje med dem, for bagetiden kan variere.
  4. Brug kolde plader, så smørret ikke begynder at smelte, inden småkagerne kommer i ovnen.
  5. Lad småkagerne køle af på en rist og kom dem i en helt lufttæt beholder, så snart de er blevet kolde.

 

Mine bedste julesmåkager:

JødekagerJødekager
Jødekager er min absolutte yndlingssmåkage til jul. Helt enkel og helt utroligt smagfuld.  Min farmor bagte de nogle af de bedste – prøv hendes opskrift på jødekager!

Nok verdens bedste vaniljekranse

Vaniljekranse
Vaniljekranse kommer ind på en stærk andenplads. Søde, sprøde og vaniljeprikkede – igen som min farmor bagte dem. Hun bagte verdens bedste, hvis du spørger mig. Tror du mig ikke, så prøv selv min farmors opskrift på vaniljekranse!

Shortbread

Engelske shortbread
Shortbread er ikke en dansk juleklassiker men derimod en engelsk. Jeg synes, at den med sin porøse sprødhed er skøn, og bager man den rigtigt, så smelter shortbread nærmest på tungen. Man kan tilsætte diverse ting til den – jeg kommer med adskillige forslag i min opskrift på engelske shortbread.

Pebernødder, færdige, december 2013

Pebernødder kan man næsten ikke komme uden om til jul. Desværre smager de tit kedeligt og er alt for hårde. Jeg bager mine med masser af smør og krydret med lang peber, som giver en fin og krydret pebersmag.  Prøv en anderledes men meget smagfuld opskrift på pebernødder.

chokoladestænger - på fad, december 2012

Den sidste småkage på min liste over de bedste julesmåkager er igen min farmors. Hun bagte de skønneste chokoladestænger drysset med mandler. Måske er det en lidt utraditionel julemsmåkage, men den er nem og smager dejligt – prøv selv opskriften på chokoladestænger

Indlæg tagget som : , ,
Relaterede indlæg
Jødekager
Kringle

Diskussion om dette post

Skriv en kommentar